top of page

Nichlas Bjerregaard melder fra til Herning Supercross


Det kræver fokus og de rette betingelser at blive klar til at køre supercross i Jyske Bank BOXEN. Banen er udfordrende og man skal være super skarp når det går løs. Derfor har Nichlas Bjerregaard desværre valgt at melde fra til årets supercross, da han ikke føler at han kan nå at blive klar til løjerne – især efter at have valgt at opgradere ambitionerne til sin udendørs sæson. Nichlas er en kører der altid går efter sejren, og derfor er det også vigtigt for ham, at han kan give sit bedste, hvis han skal køre.


Nichlas Bjerregaard: ”Det er lidt forskellige ting der gør at jeg desværre er nødt til at melde fra til supercross. Mest af alt, fordi jeg ikke føler jeg kan nå at blive ordentligt klar. Jeg er ikke god til ikke at være ordentligt forberedt, og jeg har i år for eksempel ikke mulighed for at komme ned og træne på banen i ugen op til. Samtidig har jeg valgt at skrue lidt op for min udendørs sæson i år, så det er en masse ting der gør, at det her er den rigtige beslutning. Men jeg kommer til at savne publikum!”


Niels Bommer, promoter: ”Det er selvfølgelig super ærgerligt, da Nichlas ikke alene er en store mester og dygtig på sin cykel, men også en respekteret karakter, der sætter kulør på ethvert felt. Men vi har naturligvis forståelse for, at han altid gerne vil gøre sit bedste, og vise sig selv fra den bedste side til publikum. Når det så ikke kan lade sig gøre, så har vi også forståelse for hans beslutning i det her tilfælde. Vi håber meget at se ham igen til supercross i fremtiden.”


Nichlas Bjerregaard har dog bebudet at han kommer til at være til stede ved årets supercross, hvis nogen ønsker en autograf eller et fistbump. Samtidig fortæller han, at han kommer til at satse på ADAC MX Masters også i 2022, og det bliver godt for alvor at se den danske mester internationalt igen!

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page