top of page

- Noget helt andet


Nikolaj Skovgaard er lige så stille ved at finde sig til rette i MX1-klassen, og han har sendt os en lille beretning om hvad der sker omkring ham i øjeblikket. Læs den herunder!


Nikolaj Skovgaard: "Jeg vil starte med at sige TAK. Jeg er super glad for at KL Racing Team har modtaget mig så positivt og hjulpet mig op på cyklen igen. Det var en svær start i foråret, jeg kom forkert i gang, forkerte valg og for mange forandringer. 2023 var sæsonen hvor jeg skulle ’op’ på en MX1-crosser, men min sæsonstart blev absolut ikke som de tidligere år. Det er en anden stil – og en MX1-cykel kører man ikke bare som en frisk 2-takter eller en 250'er, som jeg jo kender så godt fra de tidligere år. Nu skulle jeg til at vænne mig til en stærk MX1'er - og den kan noget helt andet på banen og kræver også noget helt andet af køreren. Så vi skulle vænne os til hinanden.


Jeg begynder at finde farten på min KTM 450SXF. DM på Korskroen var et okay resultat og jeg glæder mig til næste afdeling på Mors, hvor mit team kommer og bakker mig op. Søndag fortsætter vi til OB DM i Randers, hvor teamet også er repræsenteret bag startbommen. Nu gælder hvert enkelt heat og målet er at køre så mange point ind som muligt, så jeg kan slutte sæsonen af på bedst mulige måde. DM-A-finalen er jo på Nisseringen, som er min hjemmebane, - som jeg selvfølgelig ser meget frem til.


KL Racing Team ejes af Kristoffer ”Kris”, som er indehaver af KL Svejseteknik. Teamet består på nuværende tidspunkt af 4 kørere på KTM og der kommer flere til i sæsonen 2024. Vi er også i gang med at planlægge 2024 og der kommer helt sikkert flere internationale løb til for mit vedkommende, det glæder jeg mig til at fortælle mere om. TAK til Kris og Karoline, tak til mine sponsorer KL Svejseteknik, Larsen Biler, FTZ, Dimatech, Michelin, FRISK Racing Suspension og Stahlwille - og selvfølgelig også til Team Næstved for støtten og supporten!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page