top of page

OFFICIELT: Motocross er nu Danmarks nationalsport!


I hvad der må betegnes som en højst overraskende, men yderst fornuftig, udvikling, beretter forskellige nyhedsbureauer i dag om, at kulturminister Joy Mogensen har udråbt motocross til at være Danmarks nationalsport. Udmeldingen kommer efter længere tids mistillid fra de øvrige partier, om at kulturministeren er for passiv i sit embede.


- Hva’ så nu, fnatmider? Er det også for passivt? Jeg er først lige gået i gang. Fuld smadder og helt ud på det flade. DF og de Radikale hænger i bommen. Bare kom an! Braaaaaap, udtaler ministeren med stort engagement, ifølge Ritzau.


Denne nye kurs i dansk sport og kultur, vækker efterfølgende undren og frustration hos flere andre forbund, ikke mindst hos DBU, der ellers har haft et fastelavnsris stående med titlen påklistret i årevis. Kommunikationschef, Gunnar Grønsvær Bajer udtaler: ”Det … øh … jeg ved ikke lige … Men … Hvad så med os? Det kan de sgu da ikke? Hvad skal Christian Eriksen så gøre? Og alle mennesker i Brøndby? Der må være noget dommerkast … Eller vi kan kalde det uafgjort? Jeg skal lige ringe. I skal ikke skrive at jeg begynder at græde.”


Også andre motorsporter føler sig forbigået. Især i dansk speedway, føler man sig overset. Her udtaler Karsten Venstresving Farvehat at, ”vi har sgu da også jord! Og næsten 19 aktive. Vi vil også være med! Ellers bliver det sagt!”


Vi forsøgte også at få en kommentar fra kongehuset, men ifølge hofmarskalen, så er majestæten i færd med at renovere en gammel Cagiva ude i det royale skur, og vil ikke generes af ”pøbel, tyende og goonere.” Vi har dog hørt rygter om, at man i 2022 vil køre et internationalt supercross i Amaliehaven, med splitstart foran Christian 9’s palæ.


Denne nye ændring kommer også til at spille ind på fremtidige kommune- og byplaner landet over, hvor motocross skal gå fremfor alt andet. Dette blev vedtaget ved en ny særlov, som Folketinget stemte enstemmigt igennem, sent i aftes på bodega Det Knækkede Hjulophæng ude i Sydhavnen.


Hos DMU er man naturligvis glade for udviklingen, og er klar på at modtage denne nye anerkendelse med åbne arme.


”Det er en kæmpe anerkendelse, at nogen endelig får øjnene op for de præstationer som de danske drenge og piger leverer på crossbanerne – både nationalt og internationalt. Dansk motocross er inde i en rivende udvikling, og vi håber at den fortsætter.”

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page