top of page

- Okay, efter et sandløb

Sara Andersen var på en hård opgave i Riola Sardo, da fjerdepladsen fra første afdeling skulle forsvares, til anden afdeling af årets VM for kvinder. Sara har det bedst på hårdbane, så derfor var resultatet på Sardinien også vitalt, for danskerens videre drøm om at forbedre den strøm af samlede femtepladser hun er træt af at høste. Og det sluttede med en sikker syvendeplads i det dybe sand. Her er Saras egne ord om weekenden på øen i Middelhavet.


Sara Andersen: "Det var en hård weekend i sandet. Jeg vidste det ville blive hårdt og svært, men jeg har trænet hårdt for at gøre det bedre end sidste år. Jeg startede lørdag ud med en 4. plads i kvalifikationen, hvilket jeg var meget tilfreds med. I første heat kom jeg godt fra start, men blev fanget lidt i andet sving og var nede og vende omkring 8. pladsen, men kørte mig op på 6. pladsen. Det var jeg egentlig ret godt tilfreds med, men jeg følte der var mere at komme efter med en bedre start. I andet heat lykkedes det dog slet ikke med starten, men jeg fik overhalet mange de første par omgange og kom op på 6. pladsen igen. Desværre endte jeg på 7. pladsen efter en dum fejl. Jeg er nu 5'er i den samlede stilling, hvilket jeg synes er okay, efter er sandløb. Jeg formåede at gøre det en del bedre end sidste år på den her bane og nu er det heldigvis tilbage på hårdbane, hvor jeg forhåbentlig kan indhente pointene til top 3 igen."


Foto: Infront Moto Racing 2024 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page