top of page

Oliver Schmidt tilfreds med sin sæson

Oliver Schmidt har igen haft en travl sæson, hvor kalenderen både har budt på DM i motocross og enduro - begge i den hurtigste klasse. Vi fik en status fra ham, og et par ord på, hvad programmet byder på når vi kommer til 2023!


Oliver Schmidt: "Min 2022-sæson bød egentlig både på op- og nedture. Jeg har fået kørt nogle gode heat og været i top 10 flere gange. Mit bedste resultat var i Hjørring, hvor jeg blev 8’er på dagen, hvilket jeg er mere end tilfreds med. Jeg havde håbet på at slutte i en samlet top 10 i MX1-klassen, men med en DNF på grund af ødelagt motor, og 3 heat på lånt crosser, sluttede jeg som 12'er, á point med 11'eren. Mit primære fokus har de sidste år været på enduro og det har også gjort det lidt lidt sværere for mig at omstille mig, fra det ene til det andet, men det resulterede alligevel i at jeg har vundet det danske mesterskab i Enduro A og fået kørt et par EM-afdelinger i enduro, hvor jeg blev nummer 10. I forhold til min 2023-sæson, har jeg valgt at skifte fra en KTM 350 til en 450'er og jeg håber på at det kan give lidt mere fart. Jeg kommer igen til at køre alle A-DM'erne i både cross og enduro, EM i enduro, og måske noget nordtysk mesterskab i cross, hvis kalenderen og tiden tillader det. Jeg bliver igen at finde hos Team Miljø Experten og ved Per Meldgaard. Tak til alle der støtter mig!"

Comentários


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page