top of page

- Op på hesten igen


Første afdeling af VM for kvinder i weekenden på Sardinien, gik slet ikke som danske Malou Jakobsen havde håbet. Den unge dansker har ellers kastet alt ind på motocross i år, men uheld blev hendes nemesis i Riola Sardo, hvor hun slet ikke fik lov at vise alt det hun har arbejdet på her i vinter. Det er dog en fattet Malou der gør status, og kigger frem mod anden afdeling, der heldigvis kun er et par uger væk.


Malou Jakobsen: "Jeg må op på hesten igen. Det var en hård weekend at komme igennem. Jeg har virkelig følt jeg har været godt kørende på det sidste, men denne her weekend skulle vise sig at blive alt andet end hvad jeg havde forstillet mig ... Jeg havde en forventning om at jeg skulle få lov at vise hvor hårdt jeg har arbejdet hele vinteren, og det er faktisk det der rammer mig allermest, nu hvor jeg kigger tilbage på weekendens resultat. Mentalt kunne jeg ikke få det til at hænge sammen, men jeg er glad for at jeg kom igennem begge heat med point. Resultatet er langt fra det jeg havde ønsket, og det jeg ved jeg er stand til. Jeg kommer til at lægge den weekend bag mig og lade min krop få lidt hvile efter en del styrt jeg fik lavet, både i træning og tidskval, og dernæst lægge alt mit fokus på næste afdeling, som heldigvis er lige rundt om hjørnet. Jeg bliver i Italien for at træne, inden vi kører videre til Schweiz. Jeg har mere i mig, og jeg glæder mig!"


Kommentarer


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page