- Op på hesten igen og videre
- Mikkel591

- 7. okt.
- 1 min læsning

Magnus Smith havde en fabelagtig flot debut til Motocross of Nations, hvor det gik rigtig godt i MXGP-kvalheatet - lige indtil det ikke gjorde mere ... Magnus blev smidt af og brækkede sit ben, og sluttede dermed effektivt sin sæson lidt tidligere end håbet. Han fortæller selv lidt mere om hvad der skete her og hvordan landet ligger nu, men i hans ånd, så ser han allerede frem mod at komme stærkere tilbage.
Magnus Smith: "Super nederen situation! Jeg kørte så godt og følte jeg hørte til deroppe ved “toppen” i MXGP-klassen. Jeg kæmpede med nogle af de helt store navne, så det var egentlig super fedt. Men en lille kicker/et lille spor som var svært at se på grund af skyggerne, ødelagde det hele ... Jeg ramte i hvert fald noget og bagenden af cyklen blev kastet ud til siden. Jeg kunne slet ikke nå at gøre noget. Det blev derfor til at brækket lårben ... Jeg blev opereret i går, så jeg håber på at komme hjem inden længe. Ud over det, så var det en mega fed weekend og en fed uge op til løbet. Shit happens! Det er bare op på hesten igen og videre!"






