top of page

Optakt EMX125

  • for 2 dage siden
  • 5 min læsning

Opdateret: for 1 dag siden

EM i 125cc skal skydes i gang i Spanien i den kommende weekend, og vi skal selvfølgelig også have et fyldigt kig på de mest interessante navne på startlisten i den klasse!

#71 - Bertram Thorius

Der er sket meget for Bertram i løbet af vinteren. Han har fået chancen for Fantics fabriks-satsning i 125-klassen, og i de første opstartsløb der er kørt, har han været virkelig godt kørende. Han viste sidste år at han virkelig er en gudsbenådet starter, også på maxi-stellet, og han havde top 10-fart i stort set alle afdelinger af EM. Det betyder også at der kigges endnu længere op i rækkerne i år, og vi er helt sikre på at Bertram har værktøjerne til for alvor at brage igennem! Udover talent, teknisk flair og sine starter, så har han også en dedikeret og flittig tilgang til at blive bedre, og få det bedste ud af sig selv, som helt sikkert har givet lidt ekstra i forhold til at blive klar. Skal vi have en dansk super-sæson? Vi tror på det!

#28 - Storm Maymann

Storm har udover øget support fra Yamaha ikke de store udskiftninger i sit setup, men baseret på opstartsløbene så ser han ligleledes ud til at have rykket sig yderligere i løbet af vinteren, hvilket boder rigtig godt! Sidste år blev det til karrierens første point i EM-klassen, men vi er sikre på der venter mange flere i år. Hans mindset er uden tvivl hans største force, og den fandenivoldske måde at holde bag bommen på, er groft undervurderet som en nøglesten, til at bygge en vindende crosskører. Der skal nok komme højdespringere fra Storm i år, og vi ville ikke blive overraskede hvis han trak tæppet væk under mange af de største. Det tror vi også på!


#111 - Lucas Leok

En af de mest spændende rookies i klassen. Leok formåede måske ikke at gøre det færdigt i EM og VM på 85'eren sidste år, men man kunne argumentere for, at det var ham selv der smed det væk, fremfor de andre der tog det fra ham. En defekt på starten i Loket i det ene heat kostede i EM-finalen - hvor han så vandt det andet heat - mens den slimede bane i Frankrig til VM kostede styrt i det ene heat, mens han så vandt det andet. Det har da også betydet at KTM har givet en lang kontrakt til ham, og at han bliver spændende at følge i EMX125 i år.

#202 - Ryan Oppliger

Schweizeren viste fine ting sidste år, og fra det vi har set i opstarten har han bygget yderligere på i løbet af vinteren. Det blev til en tiendeplads i EM sidste år, hvor han var oppe at snuse til top 3 ved flere lejligheder - OG han er god til at starte, ligesom han også er god på alle typer underlag. Så vi kan godt forvente at han går efter endnu mere i år.

#211 - Riccardo Pini

Italieneren er stadig at finde hos sit italienske TM-team, som han også kørte for sidste år. Han er den tilbageværende kører i klassen, der sluttede længst oppe i den samlede stilling sidste år som 9'er, så naturligt er han den næste man skæver til. Han er startet godt i det nationale mesterskab i hjemlandet, så det lover godt.


#367 - Pau Caudet

Endnu en spændende debutant i klassen. Spanieren kørte en sølvmedalje hjem til EM-finalen i Loket sidste år, og det viser at han mestrer i hvert fald hårdbane. Desuden blev han 4'er til VM i 85cc - et løb der dog som nævnt regnede væk. Kan han også gøre sig gældende når det bliver sandet? Det bliver spændende at se.

#292 - Ricardo Bauer

Østrigeren har fået chancen for KTM's fabrikssatsning i klassen, og han kommer helt sikkert også til at blive en faktor. Han har fysikken med sig, og han sluttede altså af med en heatsejr i klassen i det sidste heat sidste år - så han har tempoet til at vinde. Der er ingen grund til at tro, at Bauer ikke kan køre med om titlen i år.

#350 - Sleny Goyer

Den talentfulde franskmand vandt EM i 85cc i 2024, hvor han samme år kørte sig til fjerdepladsen til VM i 85cc i Holland, hvilket helt sikkert beviste at han mestrer alle underlag. Sidste år missede han sidste halvdel af sæsonen, efter at have vist glimt af talentet ved flere lejligheder. Han er også startet godt til de franske mesterskaber i år, så det bliver spændende at følge.


#353 - Andrea Uccellini

Uccelini er kommet til TM's fabrikssatsning i klassen, og det får jo altid én til at kigge en smule. Sidste år havde han et par fornuftige heat, og i år har han kørt et par andenpladser hjem til det åbne italienske mesterskab, som tyder på at der har været fremskridt i løbet af vinteren.


#522 - Timo Heuver

Hollænderen har været godt kørende i foråret. Han tog sejren både til den hollandske sæsonåbner i Lierop, og et par uger senere til Dutch MX Nationals i Oss. Så han ligner hollændernes bedste kort i år og det bliver interessant at følge.


#882 - Enzo Herzogenrath

Europamesteren i 85cc rykker op og den titel er der altid lidt ekstra øjne på. Franskmanden tog titlen i Loket, og formåede også at vinde det ene heat til VM i 85cc på hjemmebane senere på året. Så det bliver spændende om han kan tage momentum fra mini-cyklen mod op i den større klasse.

#929 - Moritz Ernecker

Der var måske nogle der lettede på et par øjenbryn da KTM valgte at give fabrikssædet til østrigeren, men med hans indsats i opstarten, er der vist ingen der letter mere. Han vandt det åbne italienske mesterskab og har rykket sig forrygende meget i løbet af vinteren. Han kunne måske godt gå hen og blive sæsonens helt store overraskelse - og så kommer KTM med et rent østrigsk line-up i EMX125, som nok heller ikke har været heeeeelt tilfældigt.


#418 - Drew Stock

Stock startede med at vinde til britisk mesterskab i den forgangne weekend, og ligner en der er klar til at tage kampen op. Han vandt bLU cRU-finalen sidste år i Uddevalla - godt nok ved at brage behørigt ind i Bertram Thorius undervejs - og vi må se hvor englænderen ender op henne i tabellen.


#911 - Gennaro Utech

Den anden fabrikskører for Fantic, der leverede et par flotte heat sidste år, inden han blev skadet halvvejs igennem sæsonen. Han var fornuftigt kørende i det åbne italienske mesterskab, hvor han dog blev overstrålet af et par andre. Fabrikssædet forpligter, så det bliver spændende at se hvordan han forvalter det.


#484 - Dex Kooiker

Kooiker slog Heuver i det ene heat til sæsonåbneren i Lierop, og viser at han også har taget skridt fremad i løbet af vinteren. Med de hollandske ungersvende er det dog altid spændende at se, om det hårde underlag kommer til at volde dem problemer. Det er det samme her.


#214 - Leo Diss-Fenard

Den tidligere franske mester i 85cc er under vingerne hos Valentin Teillet - som jo også hjalp Mathis Valin frem i sin tid - og det hele taget bliver det spændende at se hvordan alle tre kørere hos Teillet kommer til at gøre det, når det går løs.


#223 - Emil Ziemer

Schweizeren har taget et godt skridt i løbet af vinteren, og har vist tænder i forskellige opstartsløb rundt omkring. Han kunne godt blive en af dem der springer frem som en overraskelse.


#301 - Liam Bruneau

Han kørte kun én afdeling af EMX125 sidste år - den i Frankrig - men der tog han så til gengæld også den samlede fjerdeplads. Samtidig er han den til start til første afdeling af EM, der sluttede længst fremme ved VM i 125cc i 2025, og det boder altså på han godt kunne være en dark horse.

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page