Ord fra sidste bekræftede dansker til Herning SX + Alle danske navne

Så er 12. og sidste dansker bekræftet på startlisten til Herning Supercross om under en måned, og det bliver Asger Martens, der slutter præsentationsballet af! Det betyder også at vi nu kan lave en liste med alle danske kørere på startbommen til årets Supercross i Herning! Den ser sådan ud:
Kenneth Kaalund
Mathias Jørgensen
Frederik Goul Jensen
Magnus Smith
Mathias Tang
Jakob Kjær Nielsen
Mads Fredsøe
Sam Korneliussen
Frederik Højris
Marcus Rene Petersen
Martin Bak
Asger Martens
Supercross Herning skriver:
Der er under en måned til at vi ses alle sammen i Jyske Bank BOXEN, til Yamaha Supercross & Freestyle Show, og derfor skal vi da også lige have præsenteret 12. og sidste dansker på bommen! Asger Martens kørte en fantastisk sæson 2022 udendørs, hvor han sluttede i den samlede top 10 i DM i MX2-klassen. Han er derfor klar til at prøve sig af i Herning, og det er en ung mand der glæder sig rigtig meget til at være med!
Asger Martens: “Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at køre med til Yamaha Supercross & Freestyle Show 2023, da det er et super fedt event! Det bliver så vildt at opleve tilskuerne og energien i Jyske Bank BOXEN. Det er uden tvivl også en super oplevelse at være med til, når man sidder og kigger med på lægterne, for alle dem der kommer. Jeg ser i det hele taget bare frem til en weekend med noget kanon ræs!”