- Over al forventning
Frederik Eskildsen kørte sin første afdeling af DM-A i Korskro, og det viste sig at blive en meget imponerende debut. Vi fik ham lige til at sætte et par ord på.
Frederik Eskildsen: "Dagen i Esbjerg starter kanont ud, med at jeg sætter en tid som 12 i tidskvalifikationen, som jeg egentlig var rigtig godt tilfreds med.
I første heat kommer jeg som 2’er fra start, har nogle fede battles igennem hele heatet, og min pace var god. Det resulterer i at jeg slutter 8'er. Hvilket er over al forventning!
I andet heat, får jeg en start som 7-8 stykker. Jeg har igen nogle mega fede fights igennem hele heatet, lige til det ternede flag. Jeg kører over mål som nummer 13!
Jeg ender dagen med en samlet ottendeplads! Hvilket jeg slet, slet ike havde regnet med! Jeg gik ind til dagen på bedst mulig måde, uden nogen forventninger, simpelthen fordi jeg ingen ide havde om hvor jeg var henne af i feltet.
Vinteren over har jeg lavet en del motionstræning og styrketræning i samarbejde med Emil Larsen, som jeg syntes fungerer rigtigt godt! Derudover har vi fået så meget ud af træningen herhjemme i Danmark som vejret har tilladt. Ellers har vi været et par gange i Tyskland, samt Italien i påsken og træne!
Du har spurgt lidt ind til hvilke ambitioner jeg har, i forhold til hvis jeg skulle køre med til flere afdelinger af A-DM i år. Jeg tænker jeg vil gå ind og gøre det så godt jeg kan, ligesom i Esbjerg, og så se hvor det fører hen!
Til slut vil jeg gerne sige stort tak til mit team OC Racing og mine sponserer som gør det hele muligt: #Thuesentømrerogsnedkeraps #bennysautoservice #rrgraphics #tnsuspension
Comments