top of page

- Planen er fuldt EM og VM


Laura Raunkjær har haft en fin sæson 2023, som vi lige fik hende til at tale os igennem, og så kom vi selvfølgelig også ind på hvad der venter i 2024 - og ambitionerne er både gode og store! Læs hvad Laura sagde til det hele, lige herunder!


Laura Raunkjær: "Det har været en lidt mærkelig sæson for mig. Jeg startede året ud med at komme sent i gang med træningen på crosseren på grund af en knæskade, og nu var jeg så lige ved at være tilbage hvor jeg sluttede sidste år, inde jeg så kan starte forfra igen nu, med et brækket kraveben der ikke vil gro sammen. Jeg synes dog stadig jeg har fået en masse gode ting ud af sæsonen. Med en 3. plads til Dame DM og VM-point. Det har dog været en meget lærerig sæson for mig. Jeg har brugt sæsonen som et træningsår til næste sæson, hvor jeg går all-in! Jeg har lavet en aftale med Yamaha Skandinavien, så 2024 bliver igen blåt. Planen lige nu er fuldt VM og EM, samt de Dame DM'er der nu kan passe ind og hvad der ellers skulle ligge af løb jeg kunne have lyst til at prøve kræfter med. Nu skal jeg bare i gang med at finde nogle midler, så vi kan holde fast i planen - så skulle der sidde nogle og kunne have lyst til at hjælpe mig, så sidder jeg klar. Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til dem som har hjulpet mig i gennem sæsonen i år."


Og da vi helt sikkert skal have så mange danskere vi kan i VM, så vil vi da gerne lige opfordre alle med lidt ekstra på kistebunden og i overskud, til at tage kontakt til Laura!



Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page