Posen rystet i San Diego!

Der blev igen vendt op og ned på tingene i USA, da AMA Supercross i nat rullede igennem San Diego!
Højdepunkter:
450
Der stod Chase Sexton på det meste i Anaheim, men i San Diego var overlegenheden væk. Sexton styrtede undervejs i finalen, og måtte nøjes med en sekundær placering. I stedet var det Eli Tomac der strålede. ET var flyvende, og kørte sig til sejren, til publikums store fornøjelse. Bag ham havde Jett Lawrence en noget bedre aften denne gang, med en solid andenplads, mens Cooper Webb rundede podiet af. Ken Roczen tog sig af fjerdepladsen. Jorge Prado sluttede årets anden finale som nummer 12.
250
Der har været helt absurd meget fokus på Haiden Deegan, forståeligt nok, men i aftes handlede det om Julian Beaumer. KTMs stortalent viste at han mener det alvorligt i år, ved at nappe sejren og lægge sig godt til, i forhold til den samlede stilling. Andenpladsen gik til Jordon Smith og Triumph, mens Deegan måtte nøjes med tredjepladsen. Og så skal new zealandske Cole Davies også lige fremhæves, som en der skal holdes øje med. Han vandt sit heat. og førte halvdelen af finalen, i sin kun anden pro-start. Imponerende. Jo Shimoda, der vandt første afdeling, brækkede fingrene i kvalifikationen, da han ramte et pitboard. Han kørte dog med skaden, for at redde så mange point som muligt.
Alle resultater her: https://results.supercrosslive.com/results/?p=view_event&id=457644
Foto: Brown Dog Wilson