- Pænt træt af det
- Mikkel591

- 16. jun.
- 1 min læsning

Nicolai Skovbjerg nappede fjerdepladsen i Dreetz til ADAC MX Masters i weekenden, men det kunne være blevet til meget mere, hvis ikke der havde været en fransk torpedo på spil i andet heat. Nicolai er dog stadig 4'er i mesterskabet, og han gider ikke hænge sig hvis'er. Her er hans egne ord om løjerne i nordtyskland.
Nicolai Skovbjerg: "Fjerdeplads igen … Jeg er ved at være pænt træt af det. Efter en ellers god weekend var heldet absolut ikke på min side. Kørslen var rigtig fin hele weekenden og jeg lavede en enkelt rigtig god start. Eftersom jeg var helt i spidsen i andet heat, følte jeg virkelig at alt var under kontrol, lige indtil jeg havde en KTM plantet i siden, på et sted hvor der ikke er blevet lavet en eneste overhaling hele weekenden. At gå fra P1 til P5 over noget man ikke selv kan kontrollere, er mega nederen. Jeg endte med en hævet læg og lidt sår hist og her, så jeg er mere end super tilfreds med min P4 i sidste heat! Jeg kan lave en stor fed undskyldning ud af det, men i sidste ende har jeg 2 andre heat som jeg kunne have gjort bedre. Så ikke mere at sige til det, end at der bare skal knokles videre. Vi ses på Matterley Basin!"
Foto: Kai Brakke






