Resultater fra Dutch Masters i Markelo
Mikkel Haarup var taget et smut til Holland i denne her weekend, for at få et løb mere i kroppen, inden turen går til VM i Portugal i næste weekend. Og der var allerede klare forbedringer at se, bare fra GP'et i Trentino i sidste weekend. Mikkel kvalificerede sig som 3'er i 250cc, og kørte sig op fra 17. pladsen til 3. pladsen i første heat. Desværre kostede en fejl en placering til slut. Det samme billede tegnede sig i andet heat, hvor Mikkel også kørte en fjerdeplads hjem. Et enkelt point kostede danskeren podiet, der bestod af Kay de Wolf, Rick Elzinga og Roan van de Moosdijk. Af rigtig gode ting kan vi tage med, at Mikkel lod til at kunne presse igennem hele heatet i sandet, og var en af de eneste der fortsat angreb hen imod slutningen af begge heat. Det er skridt tilbage i den rigtige retning.
Frederik Goul Jensen holdt Dannebrog højt i 500-klassen, og han formåede at komme derfra med 2 point på kontoen, i klassen der blev vundet i flot stil af Jeffrey Herlings.
I 85cc havde vi også en dansker med, i form af Casey Karstrøm, der formåede at tage point i begge heat, i det stærke felt.
Du kan finde alle resultater og samlede stillinger fra Holland her: https://speedhive.mylaps.com/Events/2173829
Foto: Per Thorbjørn Schjødt