Resultater fra førstedagen i Dreetz
- for 3 dage siden
- 2 min læsning

Der var masser af danskere i aktion i dag i Dreetz, da anden afdeling af ADAC MX Masters blev skudt i gang. Og de var også godt i fokus!
I Masters var William Kleemann eneste danske islæt, og skønt han havde tempoet, så blev det ikke til point i dagens enlige heat. William har to mere i morgen. Sejren tog Simon Längenfelder sig af, da han holdt Max Nagl fra livet i sit første 450-heat.
I Youngster-klassen var Nicolai Skovbjerg og Mads Fredsøe med til at tegne heatet! Mads lavede en god start og kun hurtigt op som 2'er, hvor han jagtede Scott Smulders, der fører serien. Samtidig havde Nicolai ikke starten med sig, så han måtte lige arbejde sig ind i det fra et sted udenfor top 10. Men han var samtidig hurtigste mand på banen, og han nåede op forbi Mads og lukkede hullet til Smulders, da han løb tør for tid. Mads hang fint på og kørte den sikkert hjem på tredjepladsen. Super flot kørt af begge. En anden der virkelig imponerede i tidskvalen' var Jacob Melgaard, der viste sit store potentiale, ved at sætte en tid som nummer 3 til bommen. Desværre for Jacob gik det ikke hans vej i heatet, hvor hun sluttede uden point. Lucas Bruhn kørte også en fin kval', og fik arbejdet sig godt op imod top 10 da starten først gik! Men desværre var lykkens gudinde heller ikke med Lucas, så han også måtte undvære point. Youngster-klassen har også to heat i morgen.
I 125cc var der rigtig mange danskere med, og der var ekstra dansk tyngde, da både Bertram Thorius, Storm Maymann og Casey Karstrøm havde fundet vej til det nordtyske. I 125-klassen blev der kun kørt kvalifikation i dag, og her sluttede Bertram som bedste dansker på 6. pladsen. Storm sluttede som nummer 9, mens Casey sluttede som nummer 12, Marius Simonsen kører ind til bommen som nummer 27, og Emil Dissing som nummer 35. Alle danskere jagter endnu mere i morgen når heatene køres!
Der blev kørt DM i 85cc i dag i Sønderborg, så derfor er der ingen danskere til start i 85cc i Tyskland, hvor Martins Cirulis tog sejren det enlige heat. Den mindste klasse har et heat mere i morgen.
Resultater fra dagen: https://motorsport-events.se/camp/index.php?dir=adac%20mx%20masters/02%20Dreetz/






