- Rigtig god dag
Nicolai Skovbjerg var endnu engang et stilstudie i sandkørsel, da DM ramte Korskro i går, og han forsvarede sin røde nummerplade ved at vinde begge MX2-heat, og tage andenpladsen i Superheatet - med hurtigste tid af alle. Det skulle vi selvfølgelig høre lidt mere om, så her er hvordan han selv oplevede løjerne vestpå i går!
Nicolai Skovbjerg: "Rigtig god dag til 4 afdeling af A-DM. Fornuftige starter og god kørsel førte til 1-1-2. I Superheatet lavede jeg en stor fejl og var nærmest sidst, så der havde jeg travlt og manglede lige et par ekstra omgange til slut. I forhold til hvordan jeg havde det om morgenen søndag, så blev det til en enormt god dag. Jeg havde minimal energi og var bare virkelig træt, men der er ikke det lidt Panodil og noget adrenalin kan gøre noget ved. Nu glæder jeg mig bare enormt meget til næste weekend til ADAC MX Masters i Tensfeld!"
Foto: Crossbladet.dk