- Samlet nummer 1 på dagen
- for 1 dag siden
- 1 min læsning

Sebastian Lorenzen havde planer om at stille op i både MX1 og MX2 i søndags til tredje afdeling af DM på hjemmebanen i Herning, men varmen gjorde at han valgte at fokusere på MX2-klassen efter kvalifikationen. Og det viste sig at være en god beslutning, da han nappede sejren på dagen. Det fik vi ham selvfølgelig lige til at sætte et par ord på efterfølgende.
Sebastian Lorenzen: "Jeg starter dagen ud med at prøve at køre kval' i begge klasser, men derefter bliver mig og min far enige om at det bliver for varmt at køre begge klasser, i forhold til risikoen for at dehydrere. Jeg var ikke helt tilfreds med min kval i MX2, men jeg vidste lige hvad jeg skulle forbedre til heatet. Jeg får en dårlig start i første heat, men jeg kæmper mig rigtig godt op på de første par runder, så jeg ligger hurtigt som nummer 3. Derfra giver jeg den så alt hvad jeg har og når andenpladsen i heatet. Så det er jeg godt tilfreds med. I andet heat får jeg næsten starten, men jeg er på indersiden, så jeg kommer først rundt i andet sving. Jeg fører så hele heatet derfra og finder bare et godt flow og holder afstanden til andenpladsen. Det betyder at jeg går 2-1 og samlet nummer 1 på dagen, som jeg er meget glad for, og jeg rykker fra 7. pladsen i mesterskabet til 3. pladsen. Til slut vil jeg gerne takke Nordic MX for at gøre det hele muligt."






