top of page

Samuel Rolighed i Honda-rødt til 2027

for 6 minutter siden
2 min læsning

Samuel Rolighed hentede sin 250'er i går, og derved frister en ny sæson i MX2-klassen. Det betyder en travl vinter, og en endnu travlere kalender, for den talentfulde dansker, der er glad for sin nye Honda og ser frem mod 2027.


Samuel Rolighed: "Jeg har egentlig haft snakket med JØ helt tilbage fra da jeg kørte 85, hvor vi snakkede lidt om jeg skulle køre 150cc, men da man ikke måtte køre EM på den, blev det selvfølgelig ikke aktuelt for os. Men så har vi haft snakket med ham, og vi fik lavet en god aftale, for de har nemlig lige fået en hel masse 2027 Hondaer hjem - og har stadig flere hvis man går og mangler. Så vi hentede crosseren i går, og så kørte jeg i dag og den køre mega godt. Der er en masse settings man kan lege med på de nye Hondaer - traction og mapping efter hvor hurtigt man vil køre. Alt i alt vil jeg sige at det er nok den lækreste crosser jeg nogensinde har kørt på! Se ambitionerne til næste år er at jeg skal ud og køre noget ADAC MX Masters, A-DM og så skal jeg køre åbningsløbet i Lierop i Holland. Og målet i ADAC vil jo være at kvale' ind her til at starte med og så at begynde at blive bedre igennem sæsonen. Og i A-DM vil det være top 10 der er målet til at starte med, og så også bedre og bedre gennem sæsonen. Og her til vinter skal jeg til Spanien med juniorlandsholdet og træne med Thomas Kjer, og så træner jeg jo både på og af crosseren, for at gøre klar til den nye sæson."

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page