top of page

Sara glæder sig til at komme i gang


VM for kvinder starter først sent på året i 2021, det stod klart efter den seneste ændring af VM-kalenderen. Vi fik derfor en status fra Sara Andersen, om hvordan hun har prøvet at gøre sig klar til den nye sæson, hvordan hun ser kalenderen, og om hvad hun glæder sig til, når sæsonen starter.


Sara Andersen: "Sæsonen 2020 var meget anderledes end normalt, og jeg håbede på at det hele ville nå at blive normalt til sæsonen i år, men det ser desværre ikke sådan ud, da min første afdeling af VM allerede er rykket flere måneder. Det betyder at der er lang tid til sæsonstart, i VM i hvert fald, så der er god tid til at få kørt en masse. Der har nemlig ikke været meget kørsel på programmet i år, da vejret og restriktionerne i Danmark har sat store begrænsninger. Jeg har til gengæld brugt mange timer på konditionstræning og styrketræning. Da jeg er så heldig at have et lille træningsrum derhjemme, som jeg normalt bruger, har nedlukningen af fitness ikke haft indflydelse på mig. Jeg skulle derfor gerne være i god form, i det mindste udenfor banen.


Men det var hårdt at være hjemme og holde pause fra cross i flere måneder, mens mine konkurrenter trænede rundt om i verden, så jeg følte lidt at jeg kom bagud, men nu har jeg selv fået kørt en del de sidste uger. Det var hårdt at komme i gang igen, men jeg føler at det bliver bedre og bedre, og nu er der jo god tid. De baner, der er på VM-kalenderen passer mig egentlig fint. Jeg har prøvet nogle af banerne før og der er nogle hårdbaner, som jeg godt kan lide. Dog er der en bane - Lommel - som gerne må blive skiftet ud, hvis du spørger mig Med det sagt, så glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang igen. Sidste år tabte jeg det hele lige fra sæsonstart, så jeg følte ikke jeg havde så meget at køre efter, så det bliver fedt med en ny start, hvor alt virkelig gælder. Jeg har til den nye sæson også fået en ny sponsor, hvilket betyder jeg er klædt i Leatt fra top til tå. Derudover er der en del af dem fra sidste år, der fortsat vil støtte mig og til dem skal lyde en stor tak!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page