top of page

Sara med tre samlede sejre på fire dage


Det lader til at Sara Andersen er ved at være tilbage i form, det står klart efter at det lykkedes det danske es at snuppe tre sejre af tre mulige i den forgangne uge, med en sejr til DM i Hjørring torsdag, og så efterfølgende to sejre i svenske Uddevalla lørdag og søndag. Vi fik en status fra Sara ovenpå strabadserne, der bød på svære baner, regn, og en heatsejr efter at hun måtte sætte sin kæde på igen, ude på banen.


Sara Andersen: "Til DM i Hjørring gik det rigtig godt. Jeg synes banen var rigtig svær, men jeg formåede at vinde begge heat forholdsvis stort, selvom jeg i starten af heatene ikke rigtig kunne få det til at fungere, og lå og kæmpede med Malou i det ene heat, og Line i det andet heat. Jeg overtog også den røde plade, hvilket jeg er super glad for, dog ved jeg ikke om det er muligt for mig at deltage i Randers, fordi første afdeling af EM er samme weekend, som det ser ud lige nu. Derefter tog jeg så videre til Sverige for at køre 3. og 4. afdeling af det svenske mesterskab. Banen var rigtig våd om lørdagen og det blev ikke bedre, da det blev ved med at regne. Pludselig var banen i Hjørring ikke så svær alligevel, og specielt i andet heat handlede det bare om at gennemføre. Der blev jeg nummer 2, men med en heatsejr i første heat, vandt jeg samlet og øgede min føring i mesterskabet. Søndag holdt det heldigvis tørvejr, men banen var rigtig tung fra dagen før og de kunne faktisk ikke jævne hele banen fordi den var for våd. I første heat tog jeg starten og lavede et stort hul ned til 2 og 3, men pludselig faldt min kæde af. Jeg kunne heldigvis få den på igen, men det tog et minut. Jeg formåede alligevel at lukke hullet op til 1 og 2, og køre forbi dem begge, med 1 eller 2 omgange tilbage og vinde heatet. I andet heat kom jeg 2’er fra start, men jeg fik overhalet Malou på første omgang og fik lavet et godt hul. Derefter kørte jeg den bare sikkert hjem. Jeg kunne mærke at mine kræfter var ved at være brugt op, efter 3 løb på tunge og våde baner. Men alt i alt kunne det ikke være gået ret meget bedre resultatmæssigt, og jeg synes også jeg forbedrede min kørsel dag for dag, så jeg er super glad og tilfreds."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page