top of page

- Se du at komme afsted

Laura Raunkjær havde håbet på en bedre start på EM, men desværre styrtede danskeren til første afdeling i Svebølle og kom til skade. I første omgang lød dommen på et brækket kraveben, men efter at have fået en anden vurdering af skaden, så er Laura nu pludselig på vej til anden afdeling af EM i Valkenswaard her i weekenden. Vi spurgte hende lige til historien.


Laura Raunkjær: "Om søndagen ved EM fik jeg konstateret at jeg havde brækket kravebenet ved mit styrt i 1.heat. Jeg gik rundt efter EM med ærgrelse og var godt forslået i kroppen, men jeg havde ikke særlig ondt i kravebenet, som jeg havde sidste gang jeg brækkede det. Så efter et par dage prøvede jeg at tage fat i min læge i håb om at jeg kunne få lavet et røntgenbillede af det, men uden held. Så jeg ringede til et privatsygehus og fik en konsultation med tjek af min skulder og kraveben. Lægen fik kigget på den CT-scanning jeg fik lavet på Holbæk Sygehus, hvor han så ikke kunne se et brud. Derudover lavede han en grundig undersøgelse og konstaterede at det bare var et hårdt slag. Og som lægen sagde: "Det er forår og sæsonen er lige startet. Så se du at komme afsted." Jeg har hørt godt om Valkenswaard og blev derfor enig med mig selv om, at jeg ville give det et skud og se hvad jeg kunne få ud og det. Min krop er stadig godt medtaget, så jeg sætter ikke næsen op efter nogle topplaceringer denne weekend."


Foto: Dary Karina

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page