- Selvfølgelig virkelig frustrerende
Mikkel Haarup kørte som en der kunne vinde heat i går til det første indonesiske GP, men to styrt - et på sidste omgang i hvert heat - efterlod danskeren med en fjerdeplads. Mikkel er dog altid god til at tage positiverne med sig, og skønt han lå til at tage andenpladsen på dagen indtil en halv omgang før mål, så var der mange lyspunkter at tage med sig videre til GP'et på samme sted i næste weekend.
Mikkel Haarup: "Førte afdeling i Indonesien er overstået, og det har været en udmærket start. Lørdag var jeg lidt konservativ i min kørsel, da jeg gerne ville spare på kræfterne til søndag, på grund af luftfugtigheden. I begge heat søndag var det en kamp lige til det ternede flag, og i første heat sluttede jeg som 3'er - ikke langt fra at blive 2'er, så det var godkendt. I andet heat gav jeg alt hvad jeg havde, men en lille fejl kostede mig en plads på podiet, så det var selvfølgelig virkelig frustrerende. Men alt i alt så følte jeg mig godt tilpas på cyklen og min fart var virkelig god, så nu ser jeg bare frem til næste weekend!"
Foto: Ray Archer