Skaderokade hos Honda SR Motoblouz
- Mikkel591

- 23. jul.
- 1 min læsning

Det har ikke være uden uheld det franske Honda SR Motoblouz er gået igennem sæsonen, og det er nu kulmineret med skader til både Alberto Forato og Kevin Horgmo.
Forato var netop vendt tilbage efter en langvarig knæskade, da han skadede knæet igen i Finalen, og har haft brug for at blive opereret, så han er ude resten af sæsonen. Samtidig har norske Kevin Horgmo været nødsaget til at lade sin tommelfinger operere - og en skulderoperation følger snart efter. Så han er ligeledes på sidelinjen resten af sæsonen Det betyder at det franske team har været nødsaget til at tage drastiske midler i brug, for at komme ud at køre i sæsonens sidste del.
En proces der allerede begyndte at blive afdækket i offentligheden i går, da tyske WZ Racing tog afsked med Quentin Prugnieres, og det allerede rygtedes, at franskmanden var på vej til Honda SR. Det har det franske Honda-team så bekræftet i dag, hvor det også meldes ud, at Prugnieres debuterer allerede til den kommende weekends GP i Tjekkiet.
Samtidig lyder det ikke som om at han vender tilbage for WZ Racing - formentlig heller ikke til ADAC MX Masters - hvor han jo er én af de to, der ligger foran Nicolai Skovbjerg og Mads Fredsøe i Youngster-klassen.
Kan Prugnieres formå at blæse alle bagover, bliver det spændende hvordan konstellationen bliver på teamet til næste år, da Kevin Horgmo allerede er på kontrakt, men hvor også Thibault Benistant er rygtet indenfor.






