top of page

- Stadig ret forsigtig

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 7. jul.
  • 1 min læsning

ree

Sara Andersen er stadig på vej tilbage efter sin kravebensskade, men der var klare fremskridt at spore igen, da der blev kørt svensk mesterskab i Tibro i søndags. Her nappede Sara nemlig sejren i det ene heat, andenpladsen på dagen, og gav sammen med Malou Jakobsen, de svenske tilskuere noget for pengene. Vi fik derfor lige Sara til at give en status på dagen og kravetøjet.


Sara Andersen: "Endnu en afdeling af svensk mesterskab er overstået og denne gang med væsentlig mindre smerte. Det tager noget længere tid at komme sig over et brækket kraveben end jeg havde regnet med, men det går i den rigtige retning. Jeg har ikke ondt mere, men jeg føler mig ret svag og mangler tid på cyklen for at føle mig godt tilpas. Jeg er ikke helt der endnu, hvor jeg føler jeg kan presse, så farten er der selvfølgelig ikke helt endnu. Stadig ret forsigtig, men stabil og det var nok til at blive 1-2 i heatene i dag. I andet heat kæmpede jeg også med en fornummerplade, der hang på siden af forgaflen og var i vejen hver gang jeg skulle dreje til venstre, rimelig træls. Fremgang er dejligt og det var skønt at være med helt oppe foran i begge heat og vinde igen. Der er et stykke vej tilbage til der hvor jeg var inden skaden, men nu er der heldigvis en forholdsvis lang pause, som giver mig mulighed for at få mere tid på cyklen og føle mig rigtig tilpas igen."

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page