top of page

Stadig to danske røde plader i Sverige!

  • for 4 minutter siden
  • 2 min læsning

Danskerne holdt fast i deres svenske føringer her i weekenden hos Göta MS, selvom de måtte kæmpe lidt for det.


Lørdag kørte 125-klassen, hvor Storm Maymann havde den røde nummerplade, og der var godt med regn og mudder til at udfordre. Desværre havde Storm ikke heldet med sig i de to heat, men danskeren gravede alligevel dybt og kæmpede den hjem som 9'er og beholder den røde nummerplade. Han har stadig et godt forspring på 14 point til andenpladsen.


Søndag var det så tid til MX1, MX2 og Dame-klassen samme sted, hvor Malou Jakobsen skulle forsøge at forsvare sin føring i sidstnævnte. Og det startede da også godt med en 1. plads i kvalifikationen, men i første heat var heldet sluppet op. Malou røg med i et kæmpe kaos af et startstyrt, som hun heldigvis kom op fra igen, med en cykel der var godt krøllet sammen. Som ved et under holdt den sig kørende hele vejen gennem heatet, mens Malou kæmpede sig op til 5. pladsen over stregen. I andet heat var der så efterfølgende ingen svinkeærinder, og danskeren vandt sikkert, tog andenpladsen på dagen og fører fortsat det svenske mesterskab med 11 point til nummer 2.


Jonas Stub var på pletten i MX2-klassen, hvor danskeren kørte to solide heat. Det gav en samlet 20. plads på dagen i det stærke felt, hvor Alve Callemo endte med at tage sejren. Det er dog fortsat norske Pelle Gundersen der fører serien an, 4 point foran Callemo.


I MX1-klassen tog Alvin Östlund sejren foran Danne Karlsson, der ikke kunne udnytte hjemmebanen til at tage sejren, mens Albin Gerhardsson tog tredjepladsen. Östlund er fortsat i spidsen.


Resultater søndag: https://mxsm.nu/race/253/status

Samlet stillinger her:


Foto: snfoto.se

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page