STAFF BLOG: Ting i cross der lyder fedt, men ikke er det.


Det er fyraften efter en lang dag på banen. Cyklerne er pakket væk i kassevognen, og dig og rødderne går til den i klubhuset, fra den samme affaldspose med bajere. Fabriks-Finn fandt den nede i renden til vaskepladsen. Flaskerne er lavet af børstet stål. Og etiketten har et billede af en mand der slikker på et bilbatteri, og noget tekst på makedonsk. Lige meget. Ned med det! Store Christian – altid kaldet Skrald – slår halsen over på dem, og blander op med fortyndet tændvæske og silikonespray. Den gode fra Motul. Den der lugter så syntetisk af citron, at den kunne skrive autografer ud til det periodiske system. ”Kradser satanedeme’! Drik ud, tøs’drenge!” skråler han, med en stemme i træning. Cagiva-Tom, der mistede sit ben på en bar i Shanghai, og sit højre øje til en 500cc 2-takter han selv havde bygget, skriger af grin, så han taber gebisset. Hans hund, Prins Henrik, æder det, imens mørket falder på over terrænet. Klubhuset er bygget af ølkasser, hæfteklammer og tomme beholdere til Skippermix, og som en vittighed, har nogen stjålet alle dørhåndtagene. Bag disken er klubtræneren besvimet. Hun har smækbukser på. Og seler. Og bruger en fælg fra en gokart som fingerring.


Humøret er højt, stemningen er god og I kommer omkring alle de vigtige ting. Verdenssituationen. FN. Og den navlepiercing, hende micro-moren nyligt har fået. Men samtalen slår dog hurtigt over i jeres yndlingsemne, dagdrømmeri, som også er flere af de forsamledes kernekompetence, og samtidig det, Jern-Jokum med det halte ben, har levet af, siden han var 14.


Men vogt jer! For ikke alt der glimter, er guld. Og ikke alt der lyder fedt, er det i virkeligheden!


1. Fabriksaffjedring. Du kender ham godt, ham der står til et VM og siger ting som: ”Det er sgu nemt nok. Kunne alle gøre. Det er affjedringen,” imens han peger hovent efter Tim Gajser, der kommer ned fra en 45 meters quad, med et stykke af stratosfæren smurt ud på fornummerpladen og et bødeforlæg til sit navn, for at forstyrre flytrafikken. Du kan ikke gøre andet, end at ryste på hovedet. Nogen burde tage brøleaben i skole … Hør her, Kong Gulerod, u-indstillet fabriksaffjedring ville ingen forskel gøre til klubmesterskabet, så længe dine albuer hænger og slæber over jorden, og din 65’er i 125-stel ikke kommer ud af andet gear. Nej, det du i stedet skulle ønske dig, var en lille mand fra Japan, med forstand og papirerne i orden, der kunne pille ved dine gafler, og nusse din bagdæmper inden hvert løb, så den passede til underlaget, vinden, vejret og den mængde afmålt bangebukseri’ du havde tænkt dig at lægge for dagen. Arrigatou gozaimasu!


2. At prøve banen til MEC, Red Bull Straight Rhythm etc. Du ser dig i spejlet. Ser ikke andet end stjernepotentiale, champagnetåger og matroner med tekstilmangel. Du er kongen, jo! Ken Roczens overmand, og Eli Tomacs utvivlsomme sidestykke. At talentet ikke har gjort dig rig for længst, er nærmest bare et ondt tilfælde og sort uheld. Det er kun et par timer siden, at du sad på grillen med dine kammesjukker ude fra klubben, åd franske hotdogs, delte en Cocio og fantaserede om at vise de store, hvem der i virkeligheden er boss. ”Det kunne være så fed’ at prøve banen til Monster Energy Cup!” havde din kammerat, Kenneth-Støttehjul galpet. I andre havde været enige! Ornli’ sygt! (Og andre udvandede tåbelige begreber.) Men nej, det kunne ikke være fedt. Du ville nå til den første dragonback, og have to muligheder: At lægge din 85’er på maven på toppen, eller at brække håndled, ankler og pengepung, i et forsøg på at nå den første pukkel. ”Men …” tænker du. Ikke noget men. Sgu!


3. Lommel


4. Goonriding. ”Hold kææææft, det sjaw’!” Din ven besvimer af grin. Tager bordet og alt hvad der står på det med sig. Selv har du tårer i øjnene, ondt i maven og en blanding af lakridspiber, salatpizza og saftevand ud af næsen. Aldrig i dit liv har du oplevet noget så morsomt. Ham Ronnie Mac kan sgu noget med ord. Fra stuen har dine forældre allerede ringet efter åndssvageforsorgen, præsten og nærmeste pårørende. Det er lige meget! I er allerede på vej ud for at blive konger af Youtube. Alt for sent går det op for jer, at Ronnie Mac kun fungerer, fordi der rent faktisk ligger skills bag. Ingen hujer og skråler: ”’Murica!” når I kører rundt i haven på jeres pitbikes, svinger lidt med fødderne og hopper over din lillesøster. En pro der gooner er sjov. En gooner der gooner er goon. Skriv det ned. Alle de andre ude på banen, har alligevel set dig stå helt ude på hælene, svinge mere med krydderen end med baghjulet, når du skal prøve at whippe, og gyst når du ramte alle nedkørsler lodret på baghjulet, som en meteorit med selvmordstanker, fuldstændig ufrivilligt, hver gang du er ude og køre … Dit buttpatch med: ”Goon killer,” virker mere som et råb om hjælp, end en indikator på dit niveau …


5. Cykeltests. Det er blevet efterår. Bladene falder. Hjemmebanen ligner slaget ved Verdun. Sæsonen er slut, og det betyder at magasiner og hjemmesider, bugner af cykeltests. Hvilke cykler anbefales? Hvilke falder igennem? Det er spændende! Oplysende! Du sluger det hele råt – madding, krog og forfang. Men hov, for er det hele nu så objektivt, som din lokale mx-pusher prøver at gøre det? Nej, vel? Du leder nemlig altid efter en test der giver dig ret i din allerede eksisterende holdning, og afviser alle andre, som populisme, klægt bladsmøreri og propaganda af værste skuffe … Ikke en eneste gang, er din glødende passion for CZ, blevet rykket af et par ord i et blad. Sådan virker crossfolk. Så her kommer et råd, hvis du skal ud og have ny cykel: Tag ud og prøv alle tilgængelige modeller, vælg så den du føler dig bedst tilpas på og sørg for at passe den efter forskrifterne. Og så kan det ellers være lige meget, om David Pingree mener at styret er for lige. Eller at farven skærer i øjnene på Blake Wharton. Intet i verden er objektivt. Husk det.


6. Tåbelige blogs på internettet. Kan du lide cross? Er du en rigtig crosskarl? Så ved du også hvad du selv synes er fedt, og så kan det ellers være fuldstændig ligegyldigt, hvad de kloge, dine kammerater og i særdeleshed tåbelige skriverkarle, på det så evigt sølle internet, mener om det. Sæt næsen i sky, bror racerkarl, og spadsér ud i det blå, frejdigt fløjtende og synes om lige præcis hvad du har lyst til. Det er i sidste ende, den ultimative frihed.

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.