top of page

Standing Construct overfor at miste fabriksstatus


I hvad der må betegnes som en lettere chokerende udvikling, ser det ud til at Standing Construct Factory Husqvarna mister deres fabriksstatus hos Husqvarna i 2023. Samtidig ser det ud til at Pauls Jonass og Brian Bogers måske skal se sig om efter nye kontrakter. Det fortæller teamejer Tim Mathys til Gatedrop.com.


I en sæson hvor KTM-gruppen i forvejen har skåret meget ned, efter årtiers massive investeringer i VM, kan det ikke undgå at skabe rynkede bryn omkring bordet. KTM-gruppen har i mange år leveret solid støtte til VM, og givet chancen for at et væld af kørere kunne nå deres fulde potentiale.


Samtidig er det trist at både Pauls Jonass og Brian Bogers, der indtil videre har været super godt kørende, ser ud til at stå tilbage med ingenting, og man tør kun gisne om, hvordan moralen under teltdugen må være resten af sæsonen.


Fra KTM-gruppen melder man ud, at nedskæringen skyldes at man forventer svindende salg af motorcykler de kommende år. Dermed ser det ud til at Husqvarna muligvis ikke får fabriksrepræsentation i MXGP-klassen i 2023.


Spørgsmålet er, hvad gør Standing Construct nu? Lukker og slukker? Eller kommer der en anden fabrikant, der har set hvad Mathys og Co tidligere har udrettet.


Foto: Infront Moto Racing 2022 @ M. Zanzani

Commentaires


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page