Startlister til VM i Tyrkiet
I weekenden skal tredjesidste afdeling af årets VM afgøres i Afyonkarahisar, og selvom der er langt til Tyrkiet og de fleste vælger at flyve derned, så er der dansk deltagelse i alle fire klasser!
I MX2-klassen er Mikkel Haarup naturligvis klar til at forsvare sin femteplads i MX2-klassen, mens også Oscar Brix gør ham selskab.
KL Racing Team har nemlig taget turen til Tyrkiet, så også i MXGP har vi Nikolaj Skovgaard med.
I EMX250-klassen, har den lange tur også reduceret i mængden på startlisterne, og selvom der står tre mand på, bliver det formentlig kun Mads Fredsøe der er til start i weekenden af danskere.
VM for kvinder skal afgøres, og her ligger både Sara Andersen og Malou Jakobsen i top 10 i den samlede stilling. Samtidig gav afdelingen i Tyrkiet også en 15. plads til Laura Raunkjær sidste år, så der er måske grobund for at kunne forbedre den samlede 19. plads hun indtager i tabellen! Så det bliver et brag, hvor vi skal være med vores piger hele vejen!
Der venter et brag af en weekend i Tyrkiet.
Startlister:
(Husk at første MX2-start går allerede klokken 12 på søndag.)
Foto: Ray Archer
Comments