top of page

Stefan Bech godt tilfreds


Stefan Bech kørte en flot DM-afdeling i Randers, og var tæt på at ende på podiet i MX1-klassen. Vi fik et par ord fra ham om dagen, og om næste weekends afdeling i Hjørring.


Stefan Bech: "DM Randers var ikke kun en god dag på papiret, men jeg var også rigtig glad for min kørsel.


Optakten til DM’et kunne ikke have været bedre. Jeg har fået passet min træning og vi har fået testet en masse ting på Suzuki’en. I samarbejde med Rune er vi nok gået lidt en anden vej end hvad alle andre der ikke kører Suzuki vil tro. Vi har nemlig taget lidt kræfter ud af min løbscykel og det har virkelig gjort at jeg føler mig bedre tilpas på den.


Jeg fik sat 2 rigtig gode heat sammen. Nummer 5 i første heat, hvor jeg skulle kæmpe med en dårlig start og lidt armpump. Heat 2 var nok et af de bedste heat jeg længe har kørt. Igen en sløj start, men følte mig super godt tilpas på banen og kunne køre mig stille og roligt op. Det blev til en 3. plads hvilket er mit bedste resultat i A-klassen.


Om en uges tid går det løs i Hjørring. Jeg føler mig super tilpas for tiden og glæder mig altid til at køre de her DM’er.


En stor tak skal også lige lyde til teamet og alle dem der hjælper mig. Det var en rigtig fed oplevelse at man kunne mærke der var en masse der heppede mig rundt på Honda Park."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page