top of page

Sverige og Norge udtaget til Motocross of Nations

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 4. sep.
  • 1 min læsning

ree

Der findes to score boards i alle slags konkurrencer, hvor nationer dyster mod hinanden, for os danskere. Først er der den generelle, og så er der den om at slå nordmændene og svenskerne i alting.


Derfor er det da også kærkomment at både Norge og Sverige er klar til Motocross of Nations i USA!


Svenskerne kommer - ikke så overraskende - ført an af Isak Gifting i MXGP-klassen. Svenskeren har haft en fabelagtig sæson, og bliver spændende at følge i USA - da det er første gang han skal køre ræs derovre. Med sig får han Albin Gerhardsson, der skifter sin normale 450'er ud med en 250'er i MX2-klassen, mens Anton Gole skal svinge med de blå/gule farver i Open-klassen.


Team Norge er plaget af skader, men alligevel sender man et hold afsted til Ironman Raceway. Den norske indsats bliver ført an af Håkon Fredriksen, der er genopstået og har vist fine ting i de løb han har kørt i år. Med sig får han Håkon Østerhagen, der sætter sig op på en 450'er, og så Pelle Gundersen i MX2. Et hold der formentlig kommer til at lide under at man må undvære Kevin Horgmo og Cornelius Tøndel, men samtidig virkelig god stil at der bliver sendt et hold alligevel.


Meeeeen, tænker vi ikke at vi kan slå den flok? #goteamdk


Foto: Caroline Joelsson

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page