top of page

Sæsonen åbnet med et brag i Lierop - Fredsøe et mulehår fra podiet!

  • for 3 timer siden
  • 3 min læsning

Der var mange ting at tage med sig, da den hollandske sæson åbnede med et brag i dag i Lierop, hvor det dybe sand udviklede sig mere og mere brutalt som dagen skred frem. Mange VM- og EMX-kørere havde valgt at teste sig af på stedet, og det betød godt med udfordring til de fremmødte danskere.


I 500cc var der dog ingen danskere med, men her var al fokus i stedet på duellen mellem forsvarende verdensmester, Romain Febvre og Jeffrey Herlings, i sin kun anden start på Hondaen. Og det var da også de to der satte tempoet, så alle andre måtte spille andenviolin. I første heat var det Febvre der tog sejren foran The Bullet, men Herlings svarede igen i andet heat. Han tog sin første sejr for Honda og sejren på dagen, i et heat hvor han og Febvre igen stak af fra resten ... Calvin Vlaanderen og Ducatien blev en distanceret nummer 3 i begge heat og samlet.


Resultat:

1 Jeffrey Herlings - Honda

2 Romain Febvre - Kawasaki

3 Calvin Vlaanderen - Ducati

4 Brent van Doninck - Fantic

5 Glenn Coldenhoff - Yamaha


I 250cc var fra vores side naturligt fokus på Mads Fredsøe og Nicolai Skovbjerg. Begge danskere går efter titlen i EMX250, og Lierop var en fin mulighed for at få prøvet sig af imod nogle af de stærkeste konkurrenter + et par VM-karle. Og der var godt tempo på begge danskere! Mads Fredsøe lå længe på fjerdepladsen i første heat, men måtte til slut nøjes med femtepladsen. Nicolai måtte køres sig op uden for top 10, til 7. pladsen til slut. I andet heat lå Mads rigtig længe på en andenplads, men måtte desværre smide to placeringer hen mod slutningen, hvilket gjorde at han lige missede podiet med det yderste. Det blev en samlet fjerdeplads for Mads. Nicolai startede udenfor top 20, og viste at han også kan køre sig op, selvom det foregår på en KTM(sqvarna). Han nåede op som 8'er inden han løb tør for tid. Sejren tog Liam Evert sig knusende sikkert af, mens Dani Heitink og Kay Karssemakers sluttede podiet af. Interessant var det, at franske Mathis Valin var hurtig, men styrtede i første heat og ikke rigtig lod til at komme sig derfra.


Resultat:

1 Liam Everts - Husqvarna

2 Dani Heitink - Husqvarna

3 Kay Karssemakers - Kawasaki

4 Mads Fredsøe - KTM

5 Mathis Valin - Kawasaki

6 Gyen Doensen - KTM

7 Nicolai Skovbjerg - KTM


I 125cc var der tre danskere til start. Desværre måtte Samuel Rolighed, der lige er rykket op på det store stel, nøjes med en tur i heatet for dem i 125cc/250cc der ikke kvalede' ind. Her blev han nummer 13. Storm Maymann og Marius Simonsen klarede sig videre til heatene, hvor Storm lod til at være rigtig godt kørende. Den unge dansker to en sjetteplads blandt 125'erne i begge heat. Marius var uheldig i første heat, men kom igen i andet, med en 17. plads blandt 125'erne.


Resultat:

1 Timo Heuver - Fantic

2 Dex Kooiker - Yamaha

3 Ryan Oppliger - KTM

4 Lucas Leok - KTM

5 Sem van Helvoirt - GasGas

6 Storm Maymann - Yamaha


Dame-klassen var lagt sammen med 125'erne, da der kun var fire til start - og blandt dem var Laura Raunkjær. Men det kunne godt være der kun var tre andre damer med, med det var så til gengæld Lotte van Drunen, Lucy Barker og Shane van der Vlist, så det var brutale odds for Laura, der kæmpede hårdt, men stod tilbage med fjerdepladsen til slut. Lotte van Drunen tog sejren i begge heat - også over 125'erne.


1 Lotten van Drunen - Yamaha

2 Shane van der Vlist - Yamaha

3 Lucy Barker - KTM

4 Laura Raunkjær - Honda

(Alle samlede resultater skal tages med et gran salt, da vi måtte ud i hovedregning, fordi folkene i Lierop ikke ligefrem har skyndt sig med at lægge de samlede resultater op.)


Foto: Richard de Vos

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page