Team Australien med lutter gengangere til MXoN!
- Mikkel591

- 27. jul.
- 1 min læsning

Australien vandt Chamberlain-trofæet for første gang nogensinde på Matterley Basin sidste år, og man skal være stor pessimist for ikke at regne holdet fra down under som en af favoritterne igen i år. Især efter at det i dag er blevet meldt ud, at det vindende hold går igen fra sidste år. Det betyder at Jett og Hunter Lawrence får selskab af Kyle Webster, der sikrede sejren ved at blive nummer 11 i det ene heat som køreren i MX2 for australierne.
Om det er nok til at vinde i år, er nok et større spørgsmål, da Team USA formodes at komme i noget nær stærkeste formation.
Under alle omstændigheder er der lagt op til en spændende weekend, når Motocross of Nations rammer Ironman MX i oktober!
Foto: Brown Dog Wilson






