top of page

Teams i Jyske Bank Boxen 2026 – Easy Racing

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 22. jan.
  • 2 min læsning

Easy Racing og Calvin Fonvieille var en vindende kombination I 2024, og det er uden tvivl den samme vibe de sammen går efter at ramme I Jyske Bank Boxen. Fonvieille er stadig en af de hurtigste på den europæiske scene, hvor han har henrykket over hele kontinentet I løbet af vinteren, med sin fine teknik og flair – nyligt understreget med en titel som tysk mester i SX2-klassen. Samtidig har de endnu engang også den tidligere VM-kører, Magne Klingsheim fra Norge med sig, som efterhånden også er ved at være rutineret på banen i Herning.


“Supercross Herning er på mange måder et højdepunkt for os. Vi er med på sidelinjen hele vejen og har mange spændende og fede arrangementer hele weekenden. Det hele kulminerer om aftenen med Supercross i Boxen. Vores butik på Baggeskærvej 6, som ligger 2 minutter fra Boxen, er åben både fredag fra 10-17 og lørdag fra 12-17, og vi er selvfølgelig også at finde inde i Boxen, både med vores sædvanlige store stand og i ryttergården også.


Vi kommer i år med 2 kørere. Calvin Fonvieille, som er med sammen med os for 3. år i træk og som vi er meget glade for at have med. Han er uhyre skarp og haft gang i nogle voldsomme sæsoner rundt om i Europa. Calvin vandt SX2 i Dortmund samt vandt King of Herning i 2024. Magne Klingsheim er en god ven af huset og altid med godt humør, og med stabilt højt niveau. Et kendt navn i cross Europa og med et tydeligt aftryk på crosssporten i Norge.”


Kørere 2026:

#11 Calvin Fonvieille – KTM - Frankrig

#100 Magne Klingsheim – KTM - Norge

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page