Teknisk, fysisk, mekanisk OG mentalt - KK Academy
- Mikkel591

- 15. maj
- 2 min læsning

Motocross er mere end teknisk træning, fysisk træning og at skrue i maskinen. Det er også mentalt. Kenneth Kaalund, KK Academy, er uddannet via DIFs Mental Coaching 2 uddannelse i sportspsykologi. Faste atleter hos KK Academy træner fysisk, teknisk og mentalt på motocrossbanen. Vi træner alle tre områder i ryttergården og ligeledes hjemme i stuen, inden, samt efter, trænings-/løbsdag.
Kenneth har derfor erfaring med koblingen mellem coaching og sportspsykologi, overfor atleten i svære situationen. KK Academy bruger/giver redskaber, opgaver og værktøjer, som forbedrer atletens bevidsthed ift. at håndtere udfordringer og begrænsninger. Vi bruger teori, modeller og praktisk træning, udført som hjernegymnastik.
Hjernen fungerer fuldstændig ligesom kroppen: Jo mere fysisk/teknisk man træner, desto bedre bliver man - det vil sige at jo mere mentaltræning man øver sig i, desto klogere på sig selv og bedre bliver man til det.
Vi træner koncentration og hvordan man bibeholder sin koncentration på det man gerne vil.
Vi træner værdier, ift. at skabe bevidsthed overfor hvem man er og hvem man gerne vil være, samt hvordan man kommer mere direkte derhen og opnår sin målsætninger.
Vi træner bevidsthed ift. når svære situationer/udfordringer opstår, og man forsøger at tage en "afstikker" - eller overspringshandling - både på og udenfor banen. Vi træner dette via modeller med redskaber, som gør det lettere at håndtere f.eks. modgang, nervøsitet, modstand, målsætning, tekniske udfordringer, manglende motivation og bevidsthed. Så man kan lære sig selv at kende 110%.
KK Academy's holdning er - at man kan træne rigtig meget teknisk og/eller fysisk, men det hjælper ikke meget, hvis man ikke er i stand til benytte det i situationerne.
At håndtere situationen i situationen via redskaber - kan f.eks. være via farver, tal, ord, bevægelser - måske på et pitboard.
Nervøsitet er ikke negativt - kun hvis man ikke har redskaber at håndtere det korrekt i. De rette redskaber kan vende nervøsitet til motivation og gejst. Man kan ikke forvente at være 110% motiveret hele vejen igennem sin karriere - men med de rette redskaber, værktøjer og mentaltræning dertil, kan man lettere holde snuden i sporet og fortsætte sin udvikling. KK Academy lærer dig at holde dig værdistyret, og gå efter dine værdier & målsætninger, og ikke følelsesstyret, og handle uhensigtsmæssigt mod sig selv eller sin situation.








