Tingene spidser til - AMA SX

Efter kun tre dages pause, var den amerikanske supercross-serie i nat tilbage i arenaen i Salt Lake City, til endnu en omgang SX - og det gik som sædvanlig ikke stille for sig!
Finalevideoer skulle blive tilgængelige her: https://www.offroadvideos.org/category/ama-supercross/2020-ama-supercross/
(Husk ikke at scrolle for langt ned, hvis du ikke vil se resultatet.)
450 Class
Ken Roczen tabte terræn i toppen i søndags, og den tendens fortsatte i nat. I hvert fald måtte K-Roc se Eli Tomac glide endnu længere væk i spidsen, imens Cooper Webb kommer tættere på tyskeren bagfra. Det gør han fordi Webb formåede at holde Tomac fra livet, og nappe finalesejren i går. Zach Osborne førte næsten hele finalen, men måtte tage til takke med en tredjeplads til slut.
Resultat, Salt Lake City 2:
1. Cooper Webb - KTM
2. Eli Tomac - Kawasaki
3. Zach Osborne - Husqvarna
4. Jason Anderson - Husqvarna
5. Ken Roczen - Honda
6. Dean Wilson - Husqvarna
7. Malcolm Stewart - Honda
8. Justin Barcia - Yamaha
9. Justin Brayton - Honda
10. Justin Hill - Honda
Samlet:
1. Eli Tomac
2. Ken Roczen
3. Cooper Webb
250 East Class
I søndags var det Shane McElrath der snuppede lidt af Chase Sextons samlede forspring i tabellen, og onsdag blev ikke bedre for Sexton. Han styrtede tidligt i finalen, og måtte kæmpe sig op på fjerdepladsen. Da McElrath samtidig vandt igen, så er de to nu á point i spidsen, inden næste afdeling i weekenden. Colt Nichols tog andenpladsen i finalen, for næsen af Jeremy Martin.
Resultat, Salt Lake City 2:
1 . Shane McElrath - Yamaha
2. Colt Nichols - Yamaha
3. Jeremy Martin - Honda
4. Chase Sexton - Honda
5. Garrett Marchbanks - Kawasaki
6. Kyle Peters - Honda
7. Jalek Swoll - Husqvarna
8. Jo Shimoda - Honda
9. Chris Blose - Honda
10. Pierce Brown - KTM
Samlet:
1 . Shane McElrath
2. Chase Sexton
3. Garrett Marchbanks
Alle resultater her: https://archives.amasupercross.com/2020/index.html?EventID=S2060
Næste afdeling ruller allerede på søndag - samme sted!
Foto: VitalMX/GuyB