top of page

Tirsdag i Trentino - To danskere i top 10


Det her med internationalt ræs midt på ugen, er noget vi hurtigt er blevet svært pjattede med. Derfor nyder vi også de sidste gange hvor vi får det. I dag var EMXOpen og EMX2t-klasserne i aktion i Arco di Trento, hvor vi havde fire danskere med til blande sig i løjerne.


I EMXOpen var både Mathias Gryning og Mads Sjøholm klar, og de fortsatte traditionen fra i lørdags, med at køre et godt heat hver. Gryning var ellers flyvende i kvalifikationen, hvor han satte en tid som nummer 4, inden han snuppede syvendepladsen, og lidt skattet TV-tid, i første heat. I andet heat fandt han aldrig flowet, men det rakte alligevel til endnu en samlet top 10-placering på dagen. Kan han lave et hattrick på den front - og måske mere - på lørdag? Mads Sjøholm kørte også en god kvalifikation, men måtte desværre lige ned i første heat. Han svarede dog igen med en niendeplads i andet heat, der gav en placering som nummer 13 på dagen. Vi snakkede med Mads efter afdelingen i lørdags, og han siger at kroppen er helt klar igen, efter de skader han pådrog sig i Letland. Så lørdag kunne også blive god for ham!


I EMX2-t har Nikolaj Skovgaard kæmpet med at bryde ind i top 10 i år, men i dag gjorde han det på fornem vis. Sjællænderen startede ud med en plads som nummer 12 i første heat, men en flot ottendeplads i andet heat, rakte til en ottendeplads på dagen. Med sig på bommen havde Skovgaard klubkammerat, Mikkel Aabroe, der holdt på karrierens hidtil største scene, og vi letter på hatten, for at kaste sig lige ud i en international udfordring af rang. Der var ikke langt til point for Mikkel, der får chancen igen på lørdag. Sejren på dagen tog Nicholas Lapucci sig af, som vi tidligere i år har set i VM-klasserne, og som var blevet udstyret med en Fantic til dagens race, imens britiske Brad Andersson fik nok point til at sikre sig mesterskabet, en afdeling før finalen.


Du kan finde alle resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Husk at følge VM MX2 og MXGP-klasserne i morgen, live og gratis, på Dplay!


Foto: NMK

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page