top of page

Titlerne delt ud i Paris!


Titlen som Konge og Prins flagrede i luften helt indtil finalerne, under det internationale supercross i Paris i dag, men til slut blev der alligevel kronet titeltagere i den franske hovedsted.


I SX1-klassen var Jett Lawrence urørlig i dag - men det blev i sidste ende portugisiske Paulo Alberto der afgjorde hvem der skulle være Konge, allerede i går. For da han læssede Jett af, så sørgede han for at Cooper Webb i dag kunne nøjes med køre stabilt i top 3 - også i finalen hvor han blev 3'er - og på den måde sikre sig titlen, efter at have forsøgt at tage den en del gange efterhånden. Malcolm Stewart var også godt kørende i dag og sluttede som 2'er i finalen, hvilket var nok til at sikre andenpladsen over weekenden.

I SX2-klassen skiftedes Tom Vialle og Jo Shimoda til at vinde, nøjagtig som de gjorde i går. Men det blev alligevel tæt på at stabiliteten afgjorde sagerne i stedet. I hvert fald udgik Shimoda af dagens andet sprint-heat, og derved sluttede den forsvarende mester kun på den samlede femteplads, på trods af en andenplads i finalen. Vialle derimod nappede sejren i finalen, men fordi han var en tur i jorden i går, så var det alligevel helt lige mellem Vialle og så Anthony Bourdon efter sidste heat. Bourdon havde dog ingen heat vundet, og derfor blev Tom Vialle kåret som årets Prins af Paris, foran Bourdon og Maxime Desprey.


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page