Tomac og McElrath var bedst i Cardiff!


Den første afdeling af den skelsættende VM i supercross-serie, blev en både glat og dramatisk affære, da den ellers flotte og brede bane i Cardiff, lagde underlag til et brag, der fik én til kanten af stolen mere end én gang.


WSX

Det var dog Eli Tomac der var bedste mand i WSX-klassen - selvom Ken Roczen ellers lignede en der ville det mere og havde farten, med sejr i heatet og i Superpole. Men da det først gjaldt, så var det Tomac der havde overskuddet, og han endte med at vinde alle tre heat og tage GP-sejren. Ken Roczen styrtede fra førstepladsen i første gældende heat, og kæmpede derfra med at finde melodien. Banen var ultraglat, og starten blev derfor afgørende. K-Roc tog dog stadig andenpladsen samlet, og med udsigten til at skulle undvære Tomac til sidste og afgørende afdeling i Melbourne om to uger, ser det godt ud for tyskeren. Vince Friese viste sig både stærk og stabil, og det blev belønnet med en tredjeplads på dagen, foran Justin Brayton og Josh Hill, der begge så ud til at udnytte deres erfaring med at køre rundt omkring i verden til fulde.


Resultat, SX-GP England:

1. Eli Tomac - Yamaha

2. Ken Roczen - Honda

3. Vince Friese - Honda

4. Justin Brayton - Honda

5. Josh Hill - Yamaha

6. Cedric Soubeyras - Kawasaki

7. Joey Savatgy - Kawasaki

8. Angelo Pellegrini - Honda

9. Adrien Escoffier - Kawasaki

10. Thomas Ramette - Yamaha


SX2

Den lille klasse var noget mere lige. Starterne blev også her afgørende, og det betød at vi fik flere forskellige vindere, selvom Mitchell Oldenburg med to heatsejre, lignede stærkeste mand. Han styrtede dog i det heat han ikke vandt, og det betød at med tre stabile heat, så var det Shane McElrath der kunne tage GP-sejren. Chris Blose kilede sig ind imellem de to andre på podiet, og gjorde top 3 til en ren amerikansk affære. Max Anstie gav sine hjemmebanefans en heatsejr, men kiksede starterne i de andre heat.


Resultat, SX-GP England:

1. Shane McElrath - Yamaha

2. Chris Blose - Kawasaki

3. Mitchell Oldenburg - Honda

4. Carson Brown - Yamaha

5. Aaron Tanti - Yamaha

6. Max Anstie - Honda

7. Derek Kelley - Suzuki

8. Maxime Desprey - Yamaha

9. Wilson Todd - Honda

10. Matt Moss - Kawasaki


Find alle resultater her: https://mxgpresults.com/wsx/2022/british-gp


MX-Index følger op med alle vores tanker om det første GP og serien imorgen!


Foto: Motohead

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder