top of page

Top 10 til TKO i Tyrkiet!


Andet GP i Afyonkarahisar blev akkurat lige så dramatisk og vanvittigt, som det første i søndags var - og der var heldigvis dansk medvind til slut, da støvet havde lagt sig!


MXGP

Thomas Kjer Olsen gjorde nemlig fremskridt, især med sit andet heat. Her fik han starten med sig, og med en niendeplads i heatet, kunne Thomas tage fra Tyrkiet med en samlet niendeplads på dagen. Han arbejdede sig samtidig op kun fire point fra den samlede top 10! Sejren i det andet tyrkiske GP gik til Jeffrey Herlings, efter et sandt drama - især i første heat, hvor favoritterne kørte på kryds og tværs igennem hele heatet! Tim Gajser tog andenpladsen på dagen, med en sejr i andet heat, imens Antonio Cairoli tog sidste plads på podiet.


Thomas Kjer Olsen: "Det var en god dag for mig, men et top 10-resultat samlet. Jeg er på vej tilbage til hvor jeg skal være, og jeg havde en god følelse i dag. Mine starter var gode, og når man er oppe foran, kan man køre sine egne linjer og det gør ræset så meget nemmere, da man ikke skal forsøge at lave overhalinger imens man kører defensivt. Det er godt at rejse hjem med et godt resultat her fra Tyrkiet, og jeg ser frem til næste afdeling, og til at holde mit momentum!"


Resultat, GP Tyrkiet:

1. Jeffrey Herlings - KTM

2. Tim Gajser - Honda

3. Antonio Cairoli - KTM

4. Romain Febvre - Kawasaki

5. Pauls Jonass - Gasgas

6. Alberto Forato - Gasgas

7. Alessandro Lupino - KTM

8. Henry Jacobi - Honda

9. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

10. Jorge Prado - KTM


Samlet:

1. Tim Gajser - 355p

2. Romain Febvre - 327

3. Antonio Cairoli - 326

11. Thomas Kjer Olsen - 139


MX2

Mikkel Haarup sluttede godt i andet heat i søndags, så der var lagt op til at han skulle fortsætte den gode stime i dag, men desværre havde han ikke heldet med sig. En plads som nummer 18 fik han med sig fra det sidste tyrkiske GP. Sejren tog Tom Vialle sig af, imens Maxime Renaux med en andenplads, udbyggede sin føring i den samlede stilling. Mattia Guadagnini tog sidste plads på podiet.


Mikkel Haarup: "Det var en svær dag for os, men jeg gjorde mit bedste. Resultaterne siger ikke meget, men jeg er tilfreds med min indsats. Jeg tror jeg var absolut sidst i første start, og bevægede mig et par pladser frem, lavede en fejl, tabte alle placeringerne igen og tog dem tilbage inden mål. Jeg føler at min kørsel var god og jeg ser frem til Sardinien!"


Resultat, GP Tyrkiet:

1 . Tom Vialle - KTM

2. Maxime Renaux - Yamaha

3. Mattia Guadagnini - KTM

4. Thibault Benistant - Yamaha

5. Jed Beaton - Husqvarna

6. Rene Hofer - KTM

7. Wilson Todd - Kawasaki

8. Jago Geerts - Yamaha

9. Kay de Wolf - Husqvarna

10. Ruben Fernandez - Honda

18. Mikkel Haarup - Kawasaki


Samlet:

1 . Maxime Renaux - 361p

2. Mattia Guadagnini - 312

3. Jago Geerts - 290

13. Mikkel Haarup - 141

20. Bastian Bøgh Damm - 64

25. Glen Meier - 20



Næste afdeling er om halvanden uge i Italien, hvor vi har Bastian Bøgh Damm med igen, sammen med de øvrige danskere!


Foto: Juan Pablo Acevedo

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page