top of page

Tre kørere i VM for Rasmus Krogh Jørgensen i 2023!


Rasmus Krogh Jørgensens tropper hos Nestaan Husqvarna i VM MX2-klassen, får tre kørere under teltet i 2023! Det melder Husqvarna ud i en pressemeddelelse i dag.


Foruden Kay de Wolf og Roan van de Moosdijk, så har man sikret sig super talentfulde Lucas Coenen - der måske om nogen var bedste mand i EMX250 sidste år, hen imod slutningen af sæsonen. Der har hersket lidt tvivl om både Lucas Coenen - og Sacha Coenen - da de begge eftersigende var tæt på at skrive under med Diga Procross, der jo som bekendt måtte lukke dørene.


Nu har så Lucas fundet et hjem hos Husqvarna for 2023, der blot gør sæsonen i MX2-klassen endnu mere spændende for alle os der skal kigge på! Det meldes samtidig ud, at også KTM kører med tre fabrikskørere i 2023, da Sacha Coenen får en plads der.


Rasmus Krogh Jørgensen er da også glad for tilgangen til sit crew.


Rasmus Krogh Jørgensen: "At tilføje Lucas Coenen til teamet er selvfølgelig super spændende for os alle sammen. Han var imponerende i EMX250-klassen tidligere i år, og allerede på en Husqvarna. Jeg er meget stolt af Husqvarna-mærket, og det giver god mening at blive ved at skrive hans historie sammen. 2023 tegner til at blive et godt år for teamet. Kay og Roan er ekstremt motiverede for at lægge en uheldig 2022-sæson bag sig, og har sat fokus på 2023. Vi tæller ned til første afdeling!"


Foto: Bavo Swijgers

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page