Træningstip-julekalender: 10. december - Sara Andersen
- 10. dec. 2025
- 1 min læsning

December kræver selvfølgelig en nedtælling til jul, og i år har vi valgt at fokusere på noget I kan bruge på cyklerne derude. Vi har nemlig fået en lang række trænere til at give deres bedste tips, så vi kan få et nyt, hver dag! Reglerne er enkle: Trænerne har fået frit slag, til at skrive hvad de vil, om hvad som helst i forhold til at køre motocross - kort eller langt. Så frem med notesblokken og skriv ned.
I dag er det Sara Andersen der har ordet, og hun fortæller hvordan man undgår at stresse for at få trænet nok igennem vinteren.
Sara Andersen: "Det er altid godt at få kørt en masse, hvis man gerne vil blive bedre. Men i de kolde og mørke måneder kan det være svært at få nok tid på cyklen. Lad være med at gå i panik, hvis du holder en pause og brug i stedet tiden fornuftigt, så du kommer endnu stærkere tilbage, når banerne og vejret igen giver mulighed for at køre.
Hvis du udnytter pausen til at forbedre din kondition og styrke, samtidig med at du sætter mål og planlægger din kommende sæson, kan pausen faktisk blive en fordel. Det kan endda få dig til at savne crossen endnu mere, så du vender tilbage med ekstra gåpåmod."
Stil ind igen i morgen, og se hvilket tip der gemmer sig bag næste låge!
Foto: Crossbladet.dk






