Træningstip-julekalender: 4. december - Thomas Kjer Olsen
- Mikkel591

- for 3 dage siden
- 1 min læsning

December kræver selvfølgelig en nedtælling til jul, og i år har vi valgt at fokusere på noget I kan bruge på cyklerne derude. Vi har nemlig fået en lang række trænere til at give deres bedste tips, så vi kan få et nyt, hver dag! Reglerne er enkle: Trænerne har fået frit slag, til at skrive hvad de vil, om hvad som helst i forhold til at køre motocross - kort eller langt. Så frem med notesblokken og skriv ned.
I dag kommer tippet fra landstræner Thomas Kjer Olsen, der har et godt råd til hvordan du optimalt kan udnytte hele løbsdagen!
Thomas Kjer Olsen: "Brug pausen aktivt – kig på de andre klasser! Både under træning og på raceday er det en stor fordel at gå ud og observere de andre klasser og selve banen. Du kan opdage bedre linjer, andre teknikker til et sving eller hvor meget gas der skal på til et hop. Selv de bedste i MXGP bruger tid på banen mellem deres egne heat – de kigger både på EMX250 og 125-klasserne for at samle så meget information som muligt til næste session. Det er en simpel, men effektiv måde at lære på."
Stil ind igen i morgen, og se hvilket tip der gemmer sig bag næste låge!






