top of page

Uheld og tempo for danskerne i Tyskland

Danskerne havde virkelig god fart på i tyske Teutschenthal her i weekenden, men desværre var den generelle tendens, at heldet simpelthen ikke var på deres side.


MX2

Mikkel Haarup gør det altid godt i Tyskland, selvom det ikke startede så heldigt for danskeren. Et styrt i andet sving i første heat gav Mikkel en svær opgave, da han måtte køre sig op fra et sted udenfor top 20, til tiendepladsen til slut - på en bane det var virkelig svært at gøre en forskel på, og hvor et sats kunne koste dyrt. I andet heat var det bedre, og Mikkel kæmpede sig op på fjerdepladsen, men tabte desværre lige følingen med de tre første. Det gav en plads som nummer 6 på dagen, og han rykker samtidig op som 6'er i den samlede stilling. William Kleemann viste at han havde farten til mere hele weekenden, og i andet heat klikkede det endelig for William. En 19. plads gav point i det potente felt, og viste at farten er der til at være i pointene. Sejren tog Lucas Coenen sig af og kørte sig op på andenpladsen i det samlede mesterskab, der stadig føres an af Kay de Wolf.


Resultat, GP Tyskland:

1. Lucas Coenen - Husqvarna

2. Kay de Wolf - Husqvarna

3. Simon Längenfelder - Gasgas

4. Andrea Adamo - KTM

5. Rick Elzinga - Yamaha

6. Mikkel Haarup - Triumph

7. Liam Everts - KTM

8. Ferruccio Zanchi - Honda

9. Oriol Oliver - KTM

10. Quentin Prugnieres - Kawasaki

21. William Kleemann - KTM


Samlet:

1. Kay de Wolf

2. Lucas Coenen

3. Simon Längenfelder


MXGP

Der var mange øjne på duellen mellem Jorge Prado og Tim Gajser, især efter gårsdagens kvalheat, hvor Gajser tog teten. Men det var et helt andet billede vi så, da bommen faldt i første heat. Prado var hurtigt i front og så stak han ellers af, så resten af feltet kunne køre om andenpladsen. En andenplads som Gajser hurtigt var oppe på, men herfra begyndte han at falde tilbage, og det så meget mystisk ud. Han forklarede det dog selv med armpump. Det betød Jeffrey Herlings kunne tage andenpladsen i første heat, mens Gajser fik gaver af Calvin Vlaanderen, der lavede masser af fejl og tillod TiGa at slutte som 3'er. Så det hele skulle afgøres i andet heat, hvor Prado var i front igen, men ikke fik lov at stikke af. Herlings og Gajser pressede på, men forbi kom de aldrig - selvom de kom tæt på. Så Prado kunne tage sejren og den røde plade, inden turen går til Letland. Tim Gajser tog andenpladsen på dagen, mens Jeffrey Herlings blev 3'er. Victor Kleemann fik VM-debut, og især hans første heat var rigtig fint. Fra at have ligget i den tunge ende af top 40 hele lørdagen, så kørte han et heat hjem som nummer 28. Victor sluttede som en samlet nummer 34, lige foran Nikolaj Skovgaard, der også kørte et fornuftigt første heat. Dagens resultater betyder at Jeffrey Herlings ligeledes rykker op som 3'er i mesterskabet, ikke mindst fordi Romain Febvre måtte trække sig fra første heat, på grund af den skade han pådrog sig i Frankrig for to uger siden.


Resultat, GP Tyskland:

1. Jorge Prado - Gasgas

2. Tim Gajser - Honda

3. Jeffrey Herlings - KTM

4. Calvin Vlaanderen - Yamaha

5. Glenn Coldenhoff - Fantic

6. Jeremy Seewer - Kawasaki

7. Brian Bogers - Fantic

8. Benoit Paturel - Yamaha

9. Valentin Guillod - Honda

10. Mattia Guadagnini - Husqvarna

34. Victor Kleemann - KTM

35. Nikolaj Skovgaard - KTM


Samlet:

1. Jorge Prado

2. Tim Gajser

3. Jeffrey Herlings


WMX

Pigerne var ude som de første i dag, og banen var hærget af nattens regn. Sara Andersen kom dog godt afsted og lå længe på tredjepladsen, inden Sara kunne køre i mål som nummer 5. Det gav en samlet sjetteplads, mens Sara er 5'er i klassementet. Malou Jakobsen sluttede andet heat som nummer 9, hvilket rakte til 8. pladsen samlet, som også er den plads Malou indtager i den samlede stilling. Laura Raunkjær kæmpede med den svære bane, men sluttede stærkt af, og blev 16'er i andet heat og nummer 17 i GP'et. Sejren tog Larissa Papenmeier sig af, efter at Lynn Valk på dramatisk vis fik frataget to placeringer i andet heat, efter hun ellers i første omgang havde vundet. Pigerne skal i ilden igen om to uger i Maggiora.


EMX250

Det tyske GP var ikke danskernes GP. Mads Fredsøe lavede ellers endnu en glimrende start i dagens heat og kørte stort set hele heatet på 9. pladsen. Mads styrtede dog på de sidste omgange og røg ud af pointene. Magnus Smith kæmpede ligeledes med tingene i det tyske, og formåede ikke at køre sig i pointene heller i andet heat. Sejren tog Mathis Valin sig af, efter at Valerio Lata - der ellers vandt begge heat - fik 10 placeringers straf, for spring for gult flag i andet heat. Danskerne skal i aktion igen allerede i næste weekend i Letland, når EMX250-klassen er klar igen.


MXE

Vitus Horsebøg repræsenterede Danmark i den helt lille elektriske klasse - og med Dannebrog på lægderne ikke mindst, hvor han heppede på Mikkel Haarup og de store danskere - og den gæve lille gut sluttede weekendens enlige heat som nummer 3! Det betyder at danskeren indtager en delt tredjeplads i mesterskabet, inden næste afdeling i Loket.


Du kan finde alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: Ray Archer

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page