Vild, vild åbning i Anaheim
- Mikkel591

- for 2 dage siden
- 3 min læsning

Der var læssevis af drama, vilde historier, store præstationer og en godt kørende dansker, da AMA Supercross blev skudt i gang i Anaheim i nat!
450
Som altid var forventingens glæde enorm efter at se, hvem der egentlig lå hvor, og hvem der er kommet bedst igennem forberedelse og teamskift ikke mindst. Og hvis man skal tro resultatlisten, så ser det godt ud for KTM og Suzuki. Aftenens finale blev dog voldsomt beskæmmet af et grimt styrt, hvor Malcolm Stewart fik Justin Barcia i hovedet, så der blev givet rødt flag. Barcia gik hårdt i jorden, men det er meldt ud at han skulle have føling i både arme og ben.
Der var derfor dømt omstart, og den nappede Jorge Prado. Og hvis der er nogen der trak sig sejrrigt ud af løjerne i Anaheim, så må det som nævnt være KTM - og Prado. El Niño blev ganske vist passeret to gange. Først af Eli Tomac, der så flyvende ud på sin nye orange ged, og tog en stærk sejr - ikke langt foran Ken Roczen, så man pludselig var henført til de gode tider og dueller fra for 10 år siden. Men Prado holdt tredjepladsen og fejrede det som en sejr - hvilket man helt sikkert forstår. Da Chase Sexton og Kawasaki samtidig blev nummer 8, så sidder der nok nogle marketingskarle i den orange lejr og klapper i deres hænder. For deres sats er allerede betalt halvt af. Hunter Lawrence kørte sin Honda ind på fjerdepladsen, mens Jason Anderson også sørgede for at der sidder nogle kickstart-fanboys og klukker godt i skægget, med en femteplads.
Resultat, Anaheim1:
1 Eli Tomac - KTM
2 Ken Roczen - Suzuki
3 Jorge Prado - KTM
4 Hunter Lawrence - Honda
5 Jason Anderson - Suzuki
6 Justin Cooper - Yamaha
7 Cooper Webb - Yamaha
8 Chase Sexton - Kawasaki
9 Dylan Ferrandis - Ducati
10 Aaron Plessinger - KTM
250
Der var også godt med drama i den lille klasse, men først skal vi lige juble over en fin sæsonstart til danske Matti Jørgensen! For første gang i aktion på Hondaen, formåede danskeren at sikre sig en billet til finalen igennem LCQ, hvor han kæmpede en 18. plads hjem. Så Matti er på tavlen lige ud af startboksen, og det er lige hvad den talentfulde dansker havde brug for. Vi tror på mange flere finaler! I spidsen var tendensen dog den samme som i 450-klassen. Nemlig at en mand i sin bedste alder, satte alle de andre til vægs. Max Anstie er lige blevet kronet som verdensmester, og nu starter han sin amerikanske kampagne på lignende vis. Briten tog sejren og fører nu serien, foran Chance Hymas og Ryder di Francesco. Haiden Deegan havde en turbulent start på finalen og måtte derfor køre sig op. Han nåede op som nummer 4, mens Michael Mosiman tog femtepladsen. Levi Kitchen var hurtigst i kvalifikationen, men styrtede i starten af finalen, og måtte ligeledes køre sig op. Han nåede op som 6'er.
Resultat, Anaheim1:
1 Max Anstie - Yamaha
2 Chance Hymas - Honda
3 Ryder di Francesco - Husqvarna
4 Haiden Deegan - Yamaha
5 Michael Mosiman - Yamaha
6 Levi Kitchen - Kawasaki
7 Max Vohland - Yamaha
8 Hunter Yoder - Yamaha
9 Avery Long - KTM
10 Dilan Schwartz - Yamaha
18 Matti Jørgensen - Honda
Du kan finde alle resultater fra aftenen her: https://results.supermotocross.com/results/?p=view_event&id=487830






