top of page

- Virkelig meget som er gået i stykker denne gang

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 26. maj
  • 1 min læsning
ree

Første afdeling af Fastlane MX Masters i Randers bød på mange uheld - og en af dem det gik hårdt ud over, var Nikolaj Skovgaard. Nikolaj tog et kæmpe styrt i MX1-klassen og det resulterede i en del knubs og skavanker, der kommer til at holde ham i ro det næste lange stykke tid. Nikolaj tager det dog så optimistisk han kan, og glæder sig over at han trods alt nu er hjemme fra hospitalet. Han giver selv en lille update på tingene her.


Nikolaj Skovgaard: "Efter et af mine hidtil største r**fulde af et styrt, er jeg faktisk kommet hjem igen. De kunne nok ikke holde mig ud på hospitalet. Men der er dog virkelig meget som er gået i stykker denne gang. Jeg har efter styrtet brækket tommelfingeren, brækket 4 ribben og selve brystbenet i midten. Men det værste er nok at jeg har brækket en flig af den 7 nakkehvirvel og ødelagt min diskus mellem nakkehvirvlerne. Det har så resulteret i en operation, hvor lægerne er blevet nødt til at fæstne nakkehvirvlen stift til de andre. Men jeg er ved godt mod, i godt humør og glad for at være kommet hjem igen. Og jeg er meget taknemmelig for venner og familie, samt de dejlige mennesker bag teamet, som har været og støttet mig på de meget lange dage på hospitalet."


Rigtig god og hurtig bedring til Nikolaj.

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page