- Viser at jeg kan kæmpe med
- for 2 dage siden
- 1 min læsning

Malou Jakobsen diskede op med endnu en god præstation da VM for kvinder ramte Foxhill i den forgangne weekend, og hun holder sig fortsat til i den samlede stilling, efter en solid pointhøst i England. Der er dog fortsat ting at arbejde på for Malou, som hun selv fortæller lidt mere om her.
Malou Jakobsen: "Endnu en god weekend i VM hvor jeg igen viser, at jeg kan kæmpe med om top-5 placeringerne i heatene. Jeg havde nogle gode kampe på banen, og kørslen føltes god igennem weekenden. Jeg følte dog også, at der var endnu mere at hente, og at jeg stadig har et ekstra niveau i mig. Jeg er rigtig glad for at komme hjem med to stærke 6. pladser efter en stabil weekend. Jeg er glad for jeg fik lavet et stabilt søndagsløb og faktisk var det endnu bedre kørsel fra min side end om lørdagen – noget jeg har arbejdet på, fordi jeg har manglet lidt mere stabilitet gennem weekenderne. Det føles som et skridt i den rigtige retning. Jeg ved, at farten er der, og jeg er stadig med i kampen om en top-5 placering i mesterskabet."
Foto: Infront Moto Racing 2026 @ M. Zanzani






