- VM er allerede en del af planen

Laura Raunkjærs sæson har budt på lidt af hvert - det hele selvfølgelig overstrålet af en flot EM-sølvmedalje undervejs. Samtidig har hun også været tilknyttet et internationalt team, men det bliver der ændret på i 2027, ligesom der bliver ændret lidt i baglandet rent tidsmæssigt - men heldigvis er VM allerede med i planerne, der stadig ikke er lagt helt fast.
Laura Raunkjær: "Endnu en sæson med op- og nedture alt andet ville jo være mærkeligt! Et af årets helt store højdepunkter har været min 2. plads til EM, som også var et af mine helt store mål. Jeg er utrolig stolt af det resultat, og det havde aldrig været muligt uden min familie og mine sponsorer. En særlig tak skal lyde til Vognmand.dk, hvor jeg har været i 3 måneders praktik for at få afsluttet min uddannelse i år. I år har jeg også prøvet kræfter med at køre for et nyt team, men det har desværre ikke været det optimale match for mig. Jeg forbliver på Honda, og lige nu er jeg i dialog med JØ om muligheden for at komme hjem i vante omgivelser igen. Når vi kigger frem mod næste sæson, bliver det lidt anderledes end normalt. Jeg er færdig med skolen og er derfor startet på fuldtidsarbejde, som samtidig skal hænge sammen med cross. Jeg vil gøre mit for at få det hele til at gå op, og heldigvis har min arbejdsgiver lovet at være lidt fleksible, så det forhåbentlig kan lade sig gøre. VM er allerede en del af planen, mens jeg endnu ikke har lagt mig fast på de øvrige mesterskaber."






