- Voldsom omgang i Balen
- for 19 timer siden
- 1 min læsning

Casey Karstrøm var til start i det traditionsrige pokalløb i Balen i den forgangne weekend, hvor et hav af VM-stjerner - og Antonio Cairoli på 250'eren i MX2 - var til start. Samtidig var det også en ung dansker der prøvede noget nyt, da han var til start på en 250 2-takter, som han fandt meget positivt, selvom banen var noget brutal. Han fortæller selv lidt om løjerne i Belgien herunder, hvor han endte med en plads som nummer 21.
Casey Karstrøm: "Det var en voldsom omgang i Balen! Muligvis den sværeste sandbane. Men jeg kom rigtig godt igennem dagen. I første heat faldt min bom ikke da starten gik, så jeg blev hængende i det sammen med nogle af de andre. Jeg kommer dog fri, kører godt i heatet og når op som nummer 24 til slut. I andet heat får jeg en noget bedre start og har et godt tempo, hvilket giver en 17. plads i heatet. Jeg er rigtig tilfreds med dagen, men der er også meget at tage med og bygge videre på."
Find alle resultaterne fra dagen her, hvor det blev til - endnu - en knusende sejr til Jeffrey Herlings, mens Sacha Coenen snart må erklæres som værende fri af synderlige skavanker på fra sit kraveben, da han vandt i MX2: https://speedhive.mylaps.com/sessions/12606819






