WestcoastMX præsenterer A-lineup for 2025
- Mikkel591

- 19. feb.
- 3 min læsning
Opdateret: 20. feb.

WestcoastMX har udsendt en pressemeddelelse indeholdende deres A-lineup til den kommende sæson, som du kan læse lige herunder.
---
Team WestcoastMX er klar til at tage hul på 2025-sæsonen, og vi ser frem til endnu et spændende år i både MX1, MX2 og de øvrige klasser. Vi er stolte af at have flere kørere med på holdet, der igen i år deltager i A-DM, og vi glæder os til at følge deres udvikling og resultater. Der er stor entusiasme i teamet, og vi er spændte på at se vores nye kørere, der repræsenterer os på tværs af alle klasserne. Der er virkelig noget at se frem til i år, og vi har selvfølgelig fået et par ord fra vores A-kørere, der deler deres tanker om sæsonen og de mål der er for 2025.
Mads Balzer: "2025 bliver igen i samarbejde WestcoastMX og de gode gutter derfra. 2025 bliver også et år med nye udfordringer for mig - jeg tager nemlig springet op i A-MX1. Den ændring glæder jeg mig rigtig meget til, da jeg tror på at min størrelse forhåbentlig passer bedre ind på den lidt større maskine. Forventninger til 2025 er lidt anderledes end tidligere, og tilgangen til det kommer til at være lidt anderledes. Fokus kommer til at ligge på, at have det sjovt hver gang jeg tager ud at køre. Selvfølgelig gør gode resultater tingene endnu sjovere, men vi tager det et skridt ad gangen. Alt i alt håber jeg bare på at få en masse rigtig gode timer på banerne, og have det sjovt med det jeg holder allermest af. Hvis de ting bliver opfyldt, så tror jeg på tingene kommer lige så stille hen af vejen - DM kalenderen ser jo fantastisk ud, med lidt flere sandbaner."
Mads Vendelbo: "2025! Det glæder jeg med til, med et lille skridt tilbage kan man måske sige, dog stadig at finde i A-MX2. Jeg kommer til at rulle ud på en ny farve crosser i år, med en meget bedre mavefornemmelse end på sidste års maskiner. Med forhåbentlig mere fokus på mig selv, udviklingen på MX’eren og en masse gode timer derpå, frem for mange timer i værkstedet. Også må det podie kunne lade sig gøre i år! Svebølle var jo tæt på med en 2. plads i første heat og med samme udgangspunkt igen i 2. heat, indtil en teknisk defekt ... Og dertil kunne en skadesfri sæson også være tip top, i stedet for at man gang på gang sættes bagud. Sidste år sluttede desværre brat med en brækket ryg til DM i Esbjerg. Så en samlet top 5 er målet, med forhåbentlig fødderne på skamlen i 2025! Derudover kunne det være sjovt at prøve et par løb på den elektriske Stark Varg."
Jakob Madsen: "Mit mål for 2025 er at lære så meget som muligt. Første år i A-MX2 hvor jeg kører en fuld serie, så jeg vil tage så meget som muligt med i rygsækken og forbedre mig som sæsonen former sig. I 2024 kørte jeg nogle få A-DM-afdelinger for ligesom at få en følelse for det, derfor regner jeg også med nogle forbedringer fra sidste år. Planen er egentlig bare at få nogle flere timer på cyklen, samt hygge mig med det."
Oliver Schmidt: "Jeg ser virkelig frem til at køre for WestcoastMX i 2025. Jeg kender folkene i teamet rigtig godt, og det er altid en fornøjelse at være en del af sådan et godt og støttende fællesskab. Jeg er sikker på, at det bliver et fantastisk år, hvor vi ikke kun fokuserer på resultaterne, men også på at have det sjovt sammen og nyde turen.
Jeg skal køre lidt A-DM i MX1-klassen igen i år, og det bliver spændende at se, hvordan jeg udvikler mig i forhold til sidste sæson. Det vigtigste for mig er at nyde det, være tilfreds med mit eget niveau og gøre mit bedste. Derudover skal jeg igen kæmpe om titlen i Enduro DM, og jeg håber på at kunne fortsætte min udvikling og få nogle gode oplevelser undervejs. Jeg har haft det sjovt i de tidligere sæsoner og håber på endnu en sæson, hvor jeg både lærer noget nyt og har det godt i det hele taget. Alt i alt handler det for mig om at have et godt år, hvor jeg kan nyde motorsporten og det fællesskab, vi har i teamet. Jeg ser frem til endnu en sæson, hvor jeg får lov til at køre og have det sjovt."
Kunne du tænke dig at blive en del af vores team? Vi vil meget gerne høre fra dig! Hos Westcoastmx er alle niveauer velkomne, og du får mulighed for at udvikle dig gennem vores fælles træninger samt blive en del af et stærkt fællesskab. Du kan læse meget mere omkring alt det på vores side:






