- Yderst tilfreds

Asger Martens fortsatte de fine takter i årets DM, da der i søndags blev kørt i Holstebro. Med to stabile heat, formåede han at køre en sjetteplads på dagen hjem, og han ligger fortsat godt til i den samlede top 10 i MX2-klassen. Vi fik ham derfor lige til at løbe sin dag i sandkassen igennem.
Asger Martens: "Dagen startede okay, med en kvalifikation som nummer 16. I første heat får jeg en lidt træls start, men jeg fik kørt et okay tempo, selvom jeg havde et uheldigt styr midt i heatet. Jeg formåede dog alligevel at køre mig op en 10. plads til slut. I andet heat får jeg en god start og går hurtigt forbi et par stykker. Jeg ligger og køre et godt tempo på en 6. plads, indtil jeg i den sidste del af heatet, bliver passeret et par gange og jeg kører i mål som nummer 8. Samlet bliver jeg 6'er på dagen, så det er jeg yderst tilfreds med. Jeg ligger nu på en ottendeplads i mesterskabet med få point op. Jeg ser frem til næste afdeling i Næstved. Banen ligger fint til mig, men det skal også siges jeg er meget spændt, da det er en meget speciel og svær bane."
Foto: Klaus Rasmussen